Finalisterne til DM i minirækken går videre efter tæt konkurrence

8. maj 2017
I lørdags var det Danmarks minigymnasters tur til at konkurrere om de endelige finalepladser til Danmarksmesterskaberne i Århus d. 27. maj. 2. Runde af Forbundsmesterskaberne fandt sted i Roskilde Hallerne, hvor gymnaster, trænere, forældre og tilskuere var samlet for at afgøre, hvem de fire bedste hold fra henholdsvis mix-, drenge- og pigerækken er, der skal kæmpe om titlen som minimestre.

af Camilla Hede

I Roskilde Hallerne var tribunepladserne fyldt op med spændte tilskuere, der alle var klar til at heppe og se noget gymnastik af høj kvalitet. De første gymnaster på gulvet var fra minimix-rækken. I denne division var der en større spredning mellem karaktererne, men ikke desto mindre var der hård kamp om finalepladserne. Gladsaxe IF tog 1. pladsen med generelt flotte karakterer, herunder divisionens højeste karakter i trampet, dog tæt forfulgt af GHG - TeamGym Herlev, som fik en 2. plads. GymHelsinge og Rødovre og Omegns Gymnastikforening fik henholdsvis 3. og 4. pladsen og kvalificerede sig dermed til DM finalen.       

Næste division bestod af minidrenge. Her lå karaktererne tættere på hinanden, og dermed kunne ingen være sikre på udfaldet af dagens konkurrence. I takt til musikkens bas kastede drengene sig rundt i flotte og avancerede spring. Divisionens sidste hold på gulvet var TeamGym Aarhus, som sluttede af med tre hæsblæsende omgange i trampetten. Da sidste gymnast landede sin full-rudy brød publikum ud i jubel og klapsalver, og TeamGym Aarhus erobrede således 1. pladsen. Gladsaxe IF og GF Køge Bugt fik en 2. og 3. plads. TeamGym Greve havde forbedret sig markant siden 1. runde og formåede at snuppe 4. pladsen foran TeamGym Djurs IF, og sikrede sig derved den sidste plads i finalen.  

Dagens sidste division var minipigernes række, og stemningen var på sit højeste blandt tilskuerrækkerne. Med hele 15 divisioner i minipigerækken var vejen til toppen lang og konkurrencen hård. I spidsen af divisionen lå Bolbro Gymnasterne og TeamGym-Greve med kun 0,308 points forskel fra 1. Runde af Forbundsmesterskaberne. Bolbro Gymnasterne leverede en suveræn rytmisk serie, som blev belønnet med divisionens højeste karakter på 23.650, dog kostede et gennemspring i trampetten dyrt. Konkurrencen sluttede med højlydt begejstring fra TeamGym-Greve pigerne, da den sidste karakter blev vist på storskærm, og resultatet var en flot 1. plads. Således kom Bolbro Gymnasterne på 2. pladsen, og TeamGym Djurs IF og GHG - TeamGym Herlev kom på henholdsvis 3. og 4. pladsen, og går også videre til Danmarksmesterskaberne.     

Endnu et hold finalister til Danmarksmesterskaberne er fundet, og det bliver spændende at se, hvem der løber med titlen som minimestre og guldet, når de alle skal mødes igen i Århus d. 27. maj i Ceres Arena.     

Gense hele konkurrencen her og find alle resultaterne her

Finalisterne til DM er:

Minimix
1. Gladsaxe IF MM 1
2. GHG - TeamGym Herlev MM 1
3. GymHelsinge MM 1
4. Rødovre og Omegns Gymnastikforening MM 1

Minidrenge
1. TeamGym Aarhus MD 1
2. Gladsaxe IF MD 1
3. GF Køge Bugt MD 1
4. TeamGym-Greve MD 1

Minipiger
1. TeamGym-Greve MP 1
2. Bolbro Gymnasterne MP 1
3. TeamGym Djurs IF MP 1
4. GHG - TeamGym Herlev MP 1      

 




 

 

Hvad leder du efter?
Brug søgefeltet ovenfor eller kontakt os på forbundskontoret.
Nyheder
Se seneste nyhedsbreve her
Kurser og uddannelse
Kurser og uddannelse
Find inspiration til at blive en endnu bedre træner her
Læs mere her
Gymnastikevents
Uanset om du er bredde- eller konkurrencegymnast, har GymDanmark et tilbud til dig.
Få nyhederne direkte

Tilmeld dig GymNYT - Vi holder dig opdateret ugentligt
Samtykkeerklæring til GymDanmark

Facebook
Følg med på Facebook
Følg os på Facebook og kom tæt på gymnastikken
Youtube
Følg med på Youtube
Følg os på Youtube og se gymnastik når du vil
Instagram
Følg med på Instagram
Følg os på Instagram - Gymnastik i billeder og video
LinkedIn
Følg med på LinkedIn
Følg GymDanmark på Linkedin