Forbund; Om os, regler, logo, partnerskaber og meget mere - GymDanmark

Forbund; Om os, regler, logo, partnerskaber og meget mere

GymDanmark er specialforbund under Danmarks Idrætsforbund (DIF) og samler foreninger, udøvere og frivillige, der brænder for gymnastik og fitness. Vi arbejder hver dag for at styrke foreningslivet, udvikle vores discipliner og skabe rammerne for tryg, motiverende og ambitiøs træning – for både børn, unge og voksne.

  • Om GymDanmark

    Hvem er vi

    GymDanmark har eksisteret i 125 år, og er i dag et af de største specialforbund i Danmark. I GymDanmark arbejder vi med udvikling af gymnastik og fitness. Vi udbyder aktiviteter og medlemstilbud der skaber værdi for vores medlemsforeningerne og god gymnastik og fitness for alle, uanset om man dyrker sin sport for sjov, præstation, træning eller elite.

    Politisk program

    Fakta om GymDanmark

    • Navn: GymDanmark (Danmarks Gymnastik- og Fitnessforbund)
    • Hvem: Specialforbund under DIF
    • Mission: Fremme gymnastik og fitness gennem uddannelse, fællesskab og udvikling
    • Aktiviteter: Kurser/uddannelser, konkurrencer/aktiviteter, Støtte- sparring og rådgivning.
    • Historie: Over 125 år, voksende medlemstal med knapt 250.000 medlemmer i 450 medlemsforeninger

    Organisering

    GymDanmarks øverste myndighed er repræsentantskabet, som består af medlems-foreningerne. Den politiske, strategiske og økonomiske ledelse varetages af en folkevalgt bestyrelse med formand, næstformand og fem medlemmer valgt på Årsmødet. Den daglige drift ledes af formand, næstformand og direktør, som udgør ledelsen.

    Direktøren har ansvar for Forbundskontoret. Nogle discipliner har også komitéer med en formand og op til otte medlemmer, valgt på Årsmødet. GymDanmark har desuden et Orden-sudvalg på op til fem medlemmer, som behandler sager relateret til foreninger, trænere og udøvere.

    Kontakt

    Frivillige enheder

    • GymDanmarks foreninger, Forbundets medlemmer
    • GymDanmarks disciplinkomitéer, 70 folkevalgte i 8 komitéer
    • GymDanmarks bestyrelse, 7 medlemmer  leder forbundet politisk, strategisk og økonomisk
    • GymDanmarks ordensudvalg, appelinstans for alle klagesager afgjort af bestyrelsen

    Forbundskontoret

    På Forbundskontoret arbejder de ansatte for at fremme og udvikle gymnastik og fitness til gavn for medlemsforeningerne. De ansatte har specialiserede fagkompetencer, som bruges til at rådgive foreningerne og understøtte forbundets strategiske retning. Forbundskontoret samarbejder med alle dele af organisationen og har altid fokus på at yde den bedst mulige støtte til foreningernes arbejde.

    Kontakt
  • Job i GymDanmark

    Job i GymDanmark

    I GymDanmark vil vi sætte nye standarder indenfor udvikling af gymnastik og fitness. Vi har brug for en bred vifte af dygtige medarbejdere, der vil være med til at styrke fremtidens GymDanmark, vores foreninger og dedikerede frivillige.

    Læs mere
  • Talent & elite

    Talent- og Elitestrategi

    GymDanmarks Talent- og Elitestrategi skal sikre en dansk gymnastik- og fitness elite, der kontinuerligt deltager i og skaber gode resultater ved internationale senior elitekonkurrencer, gennem et øget fokus på talent- og elitearbejdet.

    Læs mere

    Bedre sportslig udvikling

    “Bedre sportslig udvikling” er GymDanmarks samlede ramme for talent- og elitestrukturen på tværs af alle gymnastikdiscipliner. Den tydeliggør de fælles principper og retningslinjer, der ligger til grund for arbejdet i foreninger, ved samlinger og på landshold – med et klart fokus på at fremme og styrke den sportslige udvikling.

    Læs mere
  • Udlæg og dommerhonorar

    Udlæg og kørsel

    I GymDanmark har vi taget App’en Acubiz i brug til håndtering af udlæg og kørselsgodtgørelse. Det betyder at alt godtgørelse for kørsel og udlæg nu skal registreres via Acubiz.

    Læs mere

    Dommerhonorar

    Dommerhonorar håndteres af komiteen i samarbejde med forbundskontoret, og udbetales til de respektive dommere efter endt konkurrence.
    Dommere skal ikke længere indsende noget.
    Dog vil helt nye dommere blive bedt om at indsende kontooplysninger første gang.
  • Referater

    Referater

    Referater fra GymDanmarks frivillige enheder. OBS Det er ikke alle enheder som offentliggør mødereferater og derfor kan du tage kontakt direkte til enheden, såfremt du er nysgerrig på deres arbejde.

    Læs mere
  • Årsmøde

    Årsmøde

    GymDanmarks Årsmøde er medlemsforeningernes mulighed for at få indflydelse på forbundets arbejde og fremtid. Her godkendes regnskab og budget, der stemmes om forslag og vælges medlemmer til frivillige enheder. Årsmødet byder i 2025 også på inspirerende workshops med fokus på foreningernes hverdag og udvikling.

    Læs mere
  • Logo

    Logo

    Vores logo er mere end blot en grafisk fremstilling; det er et udtryk for GymDanmarks identitet og brand. Logoet består af tre centrale elementer: et grafisk bomærke, forbundets officielle kaldenavn GymDanmark samt en undertekst som afspejler vores fokus på gymnastik & fitness.

    Læs mere