Indledning
Målet med GymDanmarks Talent – og Elitestruktur er at bidrage til at de mest ambitiøse og
talentfulde gymnaster opnår deres fulde potentiale og sikre et generelt højt niveau. Dette gøres ved løbende at udvikle gymnaster – og træneres mentale, fysiske tekniske og taktiske færdigheder på baggrund af langsigtede og realistiske mål. Effekten af arbejdet skal ses i samspil mellem foreninger, træningssamlinger og landshold baseret på et helhedssyn af præstationer og skal føre til at danske gymnaster kan hævde sig i international konkurrence med mulighed for at vinde medaljer ved NM, EM, VM og OL
Nøglefaktorer: Stimulering af gymnasternes interne drivkraft og sikring af veluddannede og
kompetente trænere og ledere, mod kontinuerlig udvikling. Der gives plads til “forskellige veje til toppen” og at “rejsen tager tid”.
Præstationer i de unge år er ikke et mål i sig selv, men skal ses som en del af en helhed, hvor langsigtet udvikling er det primære mål. Udvikling er individuelt og stimuleres af et velfungerende hold, der skal være kendetegn i hverdagen med træning og til konkurrencer i national og international kontekst.
Nøglefaktorer: Overvej individuel udvikling, vær tålmodig, giv dig tid til at nå toppen og træne smart.
For at være i stand til at arbejde langsigtet og effektivt, skal processen kendetegnes ved en
gennemsigtighed og en klar forventningsafstemning mellem gymnaster, trænere og ledere, som er i tråd med GymDanmark´s Talent – og Elitestruktur.
Nøglefaktorer: Kvalitetssikrede strukturer består af velfungerende foreninger og synergi mellem GymDanmark og foreninger.
At en gymnast er udtagelses-klar, betyder ikke, at gymnasten er klar til deltagelse. Det er et
spørgsmål, som træner og gymnast altid skal have for øje uanset retningslinjerne. Det er vigtigt, at konkurrence altid har relevans og betragtes som givende for deltagerne i menneskeligt og sportsligt perspektiv, hvorfor konkurrence på det rigtige niveau og med det rette fokus er vigtigst.
Nøglefaktorer: Overvej individuel udvikling, vær tålmodig og giv dig tid til at nå toppen, træne smart.
Overvejelser om deltagelse for junior og senior hold i internationale konkurrencer, skal ses i lyset af GymDanmark´s Talent – og Elitestruktur. Disse forhold bør ses i kontekst med transitioner, hvor overgangen fra junior til senior er særlig relevant med hensyntagen til både sportslige og menneskelige hensyn, og med målet om at gymnasten på lang sigt når sit fulde potentiale.