Yogauddannelse og retreat på Sonnerupgaard Gods
Oplev roen og giv fordelene ved yoga videre
2 okt - 21 mar 2025 kl. 16:00 - 13:30Adresse Sonnerupgaard Gods, Tølløsevej 53, 4330 Hvalsø
Pris for medlemmer/ikke medlemmer 27.795 kr/34.795 kr
Tilmeldingsfrist 31. august 2025
Yoga handler om at skabe harmoni ved at forene krop, åndedræt og sind. I yoga dykker du dybere ned i din egen krop gennem forskellige stillinger, som vil udfordre din styrke, smidighed og balance. Der arbejdes også med åndedrættet, koncentrationsevne og tålmodighed. Yoga kan dermed gøre dig klogere – både på din fysiske krop og dit mentale selv.
Yogauddannelsen bygger på traditioner inden for Hatha Yoga. På uddannelsen får du dybdegående instruktion i en lang række yogastillinger, så du er klædt på til at undervise både nybegyndere og øvede i yoga. Du lærer, hvordan man sammensætter et harmonisk yogaprogram, og du får inspiration til åndedræts- og afspændingsteknikker. Derudover får du viden om yogaens historie og filosofi, åndedrættets betydning, meditation og meget mere.
Tag en yogauddannelse og indled din rejse i yogaens fantastiske univers. Du får et solidt fundament til kompetent og sikker undervisning.