Børne- og TeenFitness – træning, leg og sammenhold i din forening
For dig, som ønsker at varetage fitnesstræning til børn og unge på en sjov og lærende måde.
17 maj 2025 kl. 09:00 - 15:00Pris for medlemmer/ikke medlemmer 1.295 kr/2.590 kr
Formålet med kurset er, at du får inspiration til at give børn og unge (10-14 år) en oplevelse med fitness – på en sjov og forsvarlig måde. Her får du viden om, hvorfor styrketræning gavner børn- og unge, teknikken bag basisøvelser samt viden om, hvordan du som rollemodel kan skabe rammerne for et trygt og positivt fællesskab omkring fitnesstræning.
Fitnesstræningen til børn og unge kan bruges i alle idrætsforeninger – uanset om du har maskiner eller ej. Da vi ser, at en del foreninger benytter sig af maskiner, vil du også blive præsenteret for enkelte øvelser i maskiner, som kan anvendes til målgruppen.