30 år med dansk tumbling: Fra ildsjæle til verdensklasse

Fra de første forsigtige spring på en fiberbane i Svendborg til podier ved EM, VM og World Games. Historien om dansk tumbling er fortællingen om passionerede ildsjæle, stærke fællesskaber og en sport, der på bare 30 år har udviklet sig fra niche til verdensklasse.

30 år kan ikke fortælles fuldt ud i én fortælling. Der er så mange spændende mennesker, momenter og magiske øjeblikke, og denne artikel er derfor blot et udpluk af nogle af de øjeblikke, personer og fællesskaber, som har været med til at definere dansk tumbling – og forme den kultur, sporten bygger på i dag.

De første spring

Tumbling tager sin begyndelse i Danmark i midten af 1990’erne, da Ralph Enghoff Jensen vender hjem fra USA med kufferten fuld af inspiration til en disciplin, som på det tidspunkt stadig var relativt ukendt i Danmark.

I Dansk Trampolin Forbund var der samtidig et ønske om at udvikle nye discipliner og skabe noget mere. Sammen med Bo Tureby og Erik Juhl Mogensen begyndte Ralph Enghoff Jensen arbejdet med at skabe fundamentet for dansk tumbling.

Udviklingen tog for alvor fart i 1996, da den franske landstræner Christof Lambert og verdensmesteren Christel Robert blev inviteret til workshop i Svendborg. Her blev der indkøbt en rigtig tumblingbane, og for første gang fik danske gymnaster og trænere et tydeligt indblik i, hvordan tumbling kunne – og skulle – se ud.

Kort efter blev de første faste klubtræninger etableret i Svendborg Gymnastikforening (SG), og samme år blev den første officielle tumblingkonkurrence afholdt. Udviklingen gik hurtigt, og allerede få måneder senere var Danmark klar til at prøve kræfter på den internationale scene. Ved VM i Canada i 1996 deltog Martin ”Mumle” Jyde Nielsen, Rune Kristensen og Annika Dalsten som de første danske tumblere ved et internationalt mesterskab.

”Dengang drømte vi bare om at få sporten i gang i Danmark. At vi 30 år senere skulle stå med europamestre og verdensklassemiljøer, havde nok været svært at forestille sig,” fortæller Ralph Enghoff Jensen.

I slutningen af 1990’erne begyndte tumbling at sprede sig til flere foreninger. Odense Gymnastik Forening (OGF) med blandt andre Thomas Juul Hansen ved roret, og Hjortshøj-Egå Gymnastikforening (HEI) i Aarhus blev blandt de første stærke miljøer uden for Svendborg.

Ambitionerne voksede i takt med sportens udvikling, og VM i Sydafrika i 1999 blev et afgørende gennembrud for dansk tumbling. Her sprang Martin ”Mumle” Jyde Nielsen sig til en historisk 4. plads individuelt – et resultat, der skabte stor opmærksomhed omkring sporten i Danmark og viste, at danske tumblere kunne begå sig helt i toppen internationalt.

Fællesskab og stærke miljøer

Sporten voksede dog ikke kun gennem konkurrencer og resultater. Noget af det særlige ved tumblingmiljøet begyndte allerede dengang at tage form. Trænere hjalp hinanden på tværs af klubber, gymnaster rejste landet rundt for at træne sammen, og sporten voksede i høj grad gennem fællesskab, frivillighed og vidensdeling.

Landstrænerne kom også til at spille en vigtig rolle i udviklingen. Ralph Enghoff Jensen var med til at skabe fundamentet i de første år, mens Michael Moselund-Hansen og Sebastian Bro senere blev centrale profiler i arbejdet med at løfte Danmark op blandt de stærkeste nationer internationalt. I dag videreføres arbejdet af landstræner Oliver Bay, assisterende landstræner Bjørk Gotthardsen og fysioterapeut Jacob Thure Sørensen, der sammen med resten af miljøet er med til at udvikle næste generation af danske tumblere.

2000’erne: Fra niche til national vækst

2000’erne blev årtiet, hvor tumbling for alvor slog rod nationalt. Nye klubber skød op, blandt andet i Holstebro, Haslev og Outrup, og flere efterskoler begyndte at tilbyde power tumbling som valgfag.

Særligt samarbejdet mellem klubber og efterskoler blev afgørende for sportens udvikling. Efterskolerne blev samlingspunkter, hvor gymnaster fra hele landet kunne mødes, træne sammen og inspirere hinanden. Det skabte stærke miljøer og var med til at løfte både niveauet og sammenholdet i sporten.

Konkurrencerne voksede samtidig markant, og tumbling blev mere tilgængelig for nye gymnaster og foreninger. Med nye reglementer og konkurrencer på airtracks blev ”Tumbling for alle” et vigtigt princip, som gjorde det lettere at komme i gang – både som gymnast, træner og arrangør.

Et vigtigt vendepunkt kom i 2008, da Danmark var værter for EM i Odense. Her viste de danske juniorer, at Danmark havde skabt et stærkt fundament for fremtiden, og mesterskabet blev samtidig et samlingspunkt for hele det danske tumblingmiljø.

2010’erne: Danmark i verdenseliten

Udviklingen fortsatte ind i 2010’erne, hvor dansk tumbling for alvor etablerede sig i verdenseliten. Navne som Anders Wesch, Adam Scharff Matthiesen og Rasmus Steffensen satte Danmark på verdenskortet, mens Johanne Nørby markerede sig som én af Danmarks stærkeste kvindelige profiler i perioden.

Men selvom resultaterne var der, var det fortsat fællesskabet omkring sporten, der blev fremhævet som noget helt særligt. Tumblingmiljøet var stadig præget af tætte relationer mellem klubber, efterskoler, trænere og gymnaster – og mange oplevede sporten som ét stort fællesskab på tværs af landet.

I 2015 var Danmark værter for VM i trampolin, tumbling og DMT i Odense, og selvom de danske gymnaster ikke nåede medaljeskamlerne, blev mesterskabet alligevel en stor oplevelse for både gymnaster, trænere, frivillige og publikum. Med en suveræn hjemmebanestemning i arenaen blev de danske gymnaster blandt mesterskabets helt store publikumsfavoritter.

To år senere kom endnu en milepæl, da Anders Wesch i 2017 vandt VM-sølv og sikrede Danmark den første individuelle seniormedalje ved et stort internationalt mesterskab. Resultatet blev et symbol på, hvor langt dansk tumbling var nået siden de første år i Svendborg.

Det var også i 2010’erne, at samarbejdet mellem forbund og efterskoler for alvor udviklede sig til en vigtig del af dansk tumbling. Særligt i forbindelse med landsholdets samlinger frem mod store internationale mesterskaber har efterskolerne spillet en central rolle i at skabe de bedst mulige rammer for træning, udvikling og fællesskab. I dag er det Brejninggaard, Bøvling, Flemming, Vejstrup og Vesterlund Efterskole, der bidrager til stærke træningsmiljøer og optimale forhold for gymnasterne.

Læs også: Fra efterskole til europæisk dominans

2020’erne: Nye generationer bygger videre

Udviklingen i dansk tumbling har de seneste år også været tydelig på kvindesiden. Niveauet blandt de danske damegymnaster er vokset markant, og bredden i toppen er blevet større end tidligere.

De skærpede internationale krav har været med til at løfte både gymnaster og trænere, og de danske kvinder har i stigende grad markeret sig ved internationale mesterskaber med semi-, hold- og individuelle finaler.

Tidligere var de mest avancerede elementer, som fx transitions i øvelserne, ofte forbeholdt enkelte gymnaster, men fra 2022 og frem blev udviklingen langt mere tydelig i bredden. De nye krav blev en fast del af udtagelsesproceduren, og det fik flere gymnaster og trænere til for alvor at hoppe i arbejdstøjet med netop dette element. Det har været med til at løfte både niveauet og konkurrencen herhjemme. Senest deltog Olivia Madsen og Freja Frandsen ved EM i 2026, hvor førstnævnte kvalificerede sig til den individuelle finale.

”Det viser, hvor meget miljøet har udviklet sig. Fundamentet er stærkere end nogensinde før, og vi kan mærke, at flere gymnaster tror på, at de kan være med helt fremme internationalt,” fortæller landstræner Oliver Bay.

Selvom de store seniormedaljer stadig venter på damesiden, peger udviklingen tydeligt fremad. Med stærke træningsmiljøer, tæt samarbejde mellem klubber og efterskoler og 30 års erfaring i dansk tumbling er fundamentet lagt for, at de danske kvinder kan tage det næste store skridt internationalt.

I starten af 2020’erne skrev de dansk herrer endnu et kapitel i den internationale historiebog. Den store forløsning kom i 2022, da Rasmus Steffensen vandt europamesterskabet og med ét, én af dansk tumblings største profiler.

Også profiler som Martin Abildgaard og Magnus Lindholmer har sammen med den etablerede seniorgruppe været med til at videreføre den stærke danske tradition, og har indtil flere hold- og individuelle medaljer ved både EM og VM i baggagen, og fokus er fortsat rettet mod næste generation.

”Det stærkeste ved det danske tumblingmiljø er, at folk grundlæggende vil hinanden det godt. På tværs af niveau, klubber og alder er der en kultur, hvor man hjælper hinanden og ønsker, at alle lykkes. For mig handler det også om at bidrage til sporten og forhåbentlig kunne se tilbage på min karriere og føle, at jeg har givet mere til tumbling end bare resultater,” fortæller Magnus Lindholmer.

Fortsat udvikling

I dag står klubberne fortsat som fundamentet i dansk tumbling, mens efterskolerne fungerer som stærke udviklingsmiljøer, hvor unge gymnaster får mulighed for at udvikle sig både sportsligt og menneskeligt. Kombinationen af stærke lokale miljøer, engagerede trænere og tætte relationer på tværs af landet er fortsat noget af det, der kendetegner dansk tumbling.

Foreninger over hele landet starter tumbling op – ofte med lokale ildsjæle som drivkraft. Netop derfor er historien om dansk tumbling også historien om, hvad der kan ske, når engagement, fællesskab og modet til at begynde får lov at vokse.

Se nederst på siden et udpluk af billeder gennem tiderne (Fotos Michal Moselund-Hansen, Oliver Bay, FIG, Andreas Merrald, Anders Riishede og mange flere)

Tumblingstævner

Vil I også med på rejsen? afhold Tumblingstævner i jeres springglade gymnaster og trænere et sjovt alternativ

Sådan kommer I igang

Tak til alle som har medvirket til artiklen, herunder Ralf Enghoff Jensen, Erik Juhl Mogensen, Oliver Bay og timeline fra Michael Moselund-Hansen.