Rope Skipping med fokus på instruktørens rolle - GymDanmark

Rope Skipping med fokus på instruktørens rolle

Bliv mere sikker i din rolle som Rope Skipping-instruktør med både teori og praktiske øvelser

20 sep 2025 kl. 09:00 - 16:00
Målgruppe Dig, der underviser i Rope Skipping, og som gerne vil dygtiggøres inden for fejlretning, svingeteknik og niveau inddeling.Kurset er for instruktører og hjælpeinstruktører, både nye og erfarne.
Adresse Nørre Snede Hallen, Skolegade 16 B, 8766 Nørre Snede
Pris for medlemmer/ikke medlemmer 1.295 kr/2.590 kr
Tilmeldingsfrist 11. september 2025

På kurset arbejder vi primært med single rope og double dutch, og gennemgår metoder til fejlretning og korrekt tælleteknik. Kurset vil være en blanding af teori og praksis.

Det kommer du igennem:
• Teori og tips til at rette fejl og forkert teknik i single rope, samt øvelser i dette med makker.
• Justering af sværhedsgrad i single rope, så du kan undervise både nybegyndere og mere rutinerede sjippere med samme træningsprogram.
• Leg og øvelser i at tælle nybegyndere ind og ud af double dutch.
• Grundtræning inden for svingeteknik (hurtig, langsom, i luften).
• Turner involvement (svingertricks) og svingerskift i double dutch.
• Introduktion til hjul/wheel, og teknikkerne til at lære denne disciplin.

  • Praktisk info

    Du skal medbringe eget sjippetov, gode affjedrende indendørssko og drikkedunk.
    Det kan også være en god idé at medbringe papir og kuglepen.

    Kort om Katja Ramsing:
    Katja Ramsing har sjippet i mere end 30 år og har været med til at indføre og udbrede
    Rope Skipping i Danmark. Hun er tidligere konkurrencesjipper i både ind- og udland,
    men har de sidste 20 år udelukkende fokuseret på opvisning og træning af lokalhold.
    Katja er instruktør og stadig aktiv inden for sporten, og underviser på lokalhold for både
    nybegyndere, øvede, børn og voksne.

  • Undervisere
    Katja Ramsing