Hjælpetrænercamp i Svendborg
På Hjælpetræneruddannelsen lærer du at igangsætte og tilpasse aktiviteter
4 okt - 5 okt 2025 kl. 09:30 - 15:00Adresse SG Huset, Ryttervej 70, 5700 Svendborg
Pris for medlemmer/ikke medlemmer 2.995 kr/5.990 kr
Tilmeldingsfrist 25. september 2025
Efter denne weekend kommer du hjem med både en Hjælpetræneruddannelse og en masse fede oplevelser i bagagen. Svendborg GF har sammensat et spændende program, som ligger ”rundt om” uddannelsen, og vi lover både grin, udfordringer og masser af sjov. Campen er målrettet unge i alderen 12-16 år.
På Hjælpetræneruddannelsen lærer du bl.a. at igangsætte og tilpasse enkelte aktiviteter, fx en leg eller udvalgte øvelser, og du får idéer til at gøre træningen sjov og motiverende. Uddannelsen gør dig til en god og kompetent hjælper i den daglige træning.
Efter endt uddannelse får du et certifikat og bliver certificeret Hjælpetræner gennem GymDanmarks TrænerAkademi.
Uddannelsen strækker sig over hele weekenden, derudover 1,5 times refleksionsopgave.