Faglig fredag - årlig samling for undervisere og forbundsinstruktører - GymDanmark

Faglig fredag – årlig samling for undervisere og forbundsinstruktører

22 aug 2025 kl. 16:00 - 23:00
Adresse Vissenbjerg Idræt og Kulturcenter, Idrætsvej 3, 5492 Vissenbjerg
Tilmeldingsfrist 7. august 2025

Kære underviser.
Vi inviterer hermed til årets samling for undervisere og forbundsinstruktører inden for fitness og gymnastik. I år mødes vi på Vissenbjerg Idræts- og Kulturcenter, hvor dagen indledes med en fælles velkomst og et inspirerende oplæg af Tommy Krabbe. Oplægget sætter fokus på underviserrollen og giver konkrete input til, hvordan du kan skabe meningsfuld og engagerende formidling.
Efter middagen deler vi os op i to spor – fitness og gymnastik – hvor vi dykker ned i relevant information om de kurser og uddannelser, I underviser i. Derudover vil vi arbejde videre med dagens inputs fra oplægget relation til egen undervisning.

Vi glæder os meget til at se jer og vi håber, at I vil prioritere en hyggelig og lærerig dag sammen med os.

De bedste hilsner
Pil og Natacha

  • Program

    15.00 – 16.00 (Valgfri deltagelse)
    Support til SharePoint
    Få hjælp til at logge ind og navigere på SharePoint – vores fælles platform for undervisningsmaterialer, guides og andre ressourcer.

    16.00 – 16.30
    Velkomst og introduktion til GymDanmark
    Fælles samling, hvor vi byder velkommen til GymDanmarks organisation.

    16.30 – 18.00
    Inspirationsoplæg v. Tommy Krabbe
    "Tænd ildsjælen og gør en forskel": Et oplæg for undervisere og frivillige i GymDanmark, der sætter fokus på, hvordan vi bevarer engagement og arbejdsglæde uden at brænde ud. Med afsæt i ildsjælens rolle i foreningslivet stiller Tommy Krabbe skarpt på samarbejde, motivation og trivsel i idrætsfællesskabet.

    18.00 – 18.45
    Middag
    Vi nyder et fælles måltid og får mulighed for uformel snak og netværk.

    18.45 – 21.00
    Faglig fordybelse: Gymnastik og fitness
    Vi deler os i to grupper – gymnastik og fitness – vi dykker ned i relevant viden om kurser og uddannelser samt hvordan vi kan arbejde videre med input fra dagens oplæg.

    21.00 – 23.00
    Fredagshygge og bar
    Vi runder dagen af med socialt samvær og en hyggelig fredag aften i baren.

  • Praktisk info

    Der udbetales ikke løn for deltagelse på dagen. Transportudgifter dækkes inden for GymDanmarks gældende retningslinjer (2,23 pr. km).