God børnegymnastik er motorisk udviklende - GymDanmark

God børnegymnastik er motorisk udviklende

Hvordan træner I på jeres børnehold?

Med en generation af børn, der i større og større udstrækning er udfordret på motorikken, bliver kvaliteten af den træning, som vi kan tilbyde dem i fritiden desto vigtigere. En rapport fra Statens Institut for Folkesundhed (2020) om børns motoriske udvikling viser, at omkring en tredjedel af alle børn ved skolestart får bemærkninger fra sundhedsplejersken omkring deres motoriske udvikling.  Knap ti procent af børnene har decideret motoriske problemer ved skolestart.

Kodeordet for god børnetræning er først og fremmest højt aktivitetsniveau. Det vil sige ingen lange køer eller ventetid ved aktiviteterne, der typisk indebærer forskellige redskabsopstilinger. Så skal man desuden vælge øvelser, der er gymnastisk udviklende – det vil grundlæggende sige, at de stimulerer børnenes motoriske udvikling.

Sådan siger Martin Damgaard, der er ophavsmanden til tankerne bag GymDanmarks kursuskoncept Kvalitet i Børnegymnastikken, der så dagens lys tilbage i 2010 og som netop nu er blevet revideret og tilført en masse nye øvelser. Martin har været gymnastiktræner siden 1972 i Ringsted IF, og har fulgt flere generationer af gymnaster fra barnsben og op i seniorrækkerne i TeamGym. Han er uddannet lærer, men er måske mest kendt som gymnastikredskabsproducent i det firma, han i dag har overdraget til nye kræfter.

Webinar om god børnegymnastik 15. september

Lad dig inspirere til din træning, når Martin Damgaard tager os med ind i hans tanker om god og motorisk udviklende børnegymnastik. Vi disker desuden op med konkrete øvelser og bud på organisering af træningen. Tilmeld dig GymDanmarks webinar om god børnegymnastik 15. september kl. 17.

Gense webinaret her

I god og udviklende gymnastiktræning for børn er der fokus er på, hvordan det enkelte barn udvikler sig, når det udfolder sig i træningen. En træning med øvelser, der spænder fra helt grundlæggende motorisk stimulerende øvelser som f.eks. klatre, kravle, svinge og hoppe til arbejdet med indlæring af helt basale spring som f.eks. håndstand, vejrmølle, kraftspring, flikflak og salto.

Det er træning præget af leg – særligt undervejs i opvarmningen, hvor kroppen varmes op, når man f.eks. bevæger sig som forskellige dyr eller dyster om at vinde i små kamplege to og to. Det er også træning, hvor børnene ikke får fysisk modtagning til at udføre øvelserne på redskabsopstillingerne. For skal man som træner ind og tage fysisk imod et barn i en øvelse på en redskabsopstilling, så er man gået for hurtigt frem med forøvelserne og så skal man som træner præsentere barnet for en lettere (for)øvelse.

Ved at lade barnet selv udføre øvelserne sætter vi barnet og dets udvikling i centrum.

Øvelsesbanken

I øvelsesbanken finder du alle øvelserne fra Kvalitet i Børnegymnastikken.

Se videoer her

Kvalitet i Børnegymnastikken

Hvad er Kvalitet i Børnegymnastikken og hvordan kommer jeg på kursus?

Læs mere

Teorien bag god børnegymnastik

På e-læringsmodulet om god børnegymnastik får du teorien fra kurset i Kvalitet i Børnegymnastikken.

Lyt med her