Funktionel Fitness Workshop - GymDanmark

Funktionel Fitness Workshop

17 maj 2025 kl. 13:00 - 17:00
Adresse Crossboksen, Høvedstensvej 33, 2650 Hvidovre
Pris for medlemmer/ikke medlemmer 300 kr/300 kr
Tilmeldingsfrist 14. maj 2025

Bliv skarpere til konkurrencer i Funktionel Fitness!

GymDanmark afholder en 4-timers workshop i Crossboksen med fokus på at forbedre dine færdigheder til events og konkurrencer. Vi dykker ned i tre hovedområder:
– Strength – Vægtløftning
– Skills – Teknik i handstand walk & rope climbs
– Endurance – Effektiv teknik på romaskine & skierg

For at sikre den bedste undervisning har GymDanmark allieret sig med to af landets dygtigste coaches: Emil Matthews (Pursuit) og Omed Alam. Emil coacher både upcoming atleter, samt flere af landets dygtigste inden for sporten, som både har deltaget til Games og vundet VM i Funktionel Fitness. Omed er selv én af de dygtigste vægtløftere i landet og har igennem de sidste mange år, gjort det til sin profession at coache udøvere på alle niveauer.

Alle deltagere får en eksklusiv goodiebag fra Arox, som indeholder:

50 % rabatkode til Arox-shoppen (gælder én gang)
– 2 sæt svedbånd
– 3 ruller flex tape
– 1 drikkedunk
– 1 Arox-patch

Bonus! 20 % rabat på Forbundsmesterskabet under DM-ugen og Team Cuppen, samt rabat til Pursuit Baseline for alle deltagere.

Vil du tage din fitness til næste niveau? Tilmeld dig nu!

  • Program

    13:00-13:15: Velkommen ved GymDanmark
    13:15–13:45: Oplæg omkring kost og mindset til konkurrencer
    13:45-15:00: Strenght og vægtløftning
    15:00-16:00: Skills med fokus på Handstand Walk og Rope climbs
    16:00-16:45: Endurance – teknik på maskiner med særligt fokus på ro og ski
    16:45-17:00: Afrunding af dagen

  • Undervisere
    Emil Matthews, Omed Alam