
Kvalitet i Familiegymnastikken
Kursus om aktiv træning mellem forælder og barn
- Trænere og hjælpetrænere på familiehold med forældre og børn i alderen 3 mdr. – 4 år
- Kursusvarighed: 5 timer
- Pris – Åbent kursus:
Medlemsforening 1.100 kr. pr. deltager inkl. træningshæfte og stationskort - Pris – Lukket kursus:
Medlemsforening 6.000 kr. ekskl. træningshæfte og stationskort
Træningshæfte og stationskort 350 kr. pr. stk.
Indhold
- Omdrejningspunktet er aktiv træning, hvor både forældre og børn bliver fysisk og motorisk udfordret
- Pædagogiske overvejelser, sansemotorik og modtagning
- Teoretisk og praktisk gennemgang af træningsstationer
- Træningsplanlægning
- 2 events hvor foreningens forældre/babyer/børn er ”prøveklude”
- Supervision
Hvad er en træningsstation?
Opstilling af et eller flere redskaber, hvor forælder og barn fordyber sig i de enkelte øvelser, der fremmer motorisk udvikling og stimulerer barnets sanser og motorik
Kvalitet i Familiegymnastikken
Konceptet Kvalitet i Familiegymnastikken er udviklet af Louise Kantsø Olesen.
Louise er uddannet fysioterapeut og har stort fokus på børns motoriske udvikling, særligt gennem leg og tilknytning til forældre og tilbyder fysioterapi til børn med motoriske, sensoriske og fysiske udfordringer. Udover arbejdet med børn som erhverv er Louise også engageret træner og formand i den lokale idrætsforening.
Med Kvalitet i Familiegymnastikken giver Louise Kantsø Olesen familier en mulighed for at få lyst til at lege og få oplevelsen af, at bevægeglæde kommer, når vi udfordrer os selv sammen. Konceptet rummer hele barnets udvikling og skaber et fælles motorisk rum for både børn og voksne med god støtte fra en instruktør. Konceptet har fokus på sanseintegration og sikrer, at barnet bliver mødt med gentagelse, genkendelighed og tid til automatisering af de enkelte færdigheder. Det styrker kropsbevidstheden og evnen til at kunne regulere sig selv, hvilket er vigtigt i forhold til indlæring og sociale færdigheder.