TrænerCamp Horsens 1.-2. oktober 2022
1 okt - 2 okt 2022Camp med fokus på træneruddannelse og inspiration for ledere
Denne camp er skræddersyet til foreningens trænere og ledere, så I kan tage afsted sammen og få både uddannelse og inspiration med hjem i foreningen. Der er bl.a. forskellige træneruddannelser, inspirationskurser og emner som det gode træningsmiljø for børn og unge og forældresamarbejde på programmet.
Som foreningsleder vil du komme hjem med konkrete handlingsplaner for, hvordan I strukturerer jeres indsats for at få et godt idrætsmiljø for børn og unge, hvor fastholdelse af instruktører og nye aktiviteter er i fokus. Derudover vil man som leder få unik mulighed for at stikke hovedet indenfor på et stort udvalg af træneruddannelserne og blive klogere på, hvad trænerne egentlig lærer – og hvad I kan forvente af dem, når de kommer retur til foreningen.
På campen er der lagt vægt på det sociale med god mad, hygge og fælles aktiviteter. I får forplejning og mulighed for overnatning på værelser, og ellers er der bare lagt op til en weekend med fokus på faglighed og fællesskab.
Målgruppe: Trænere og ledere
Tilmeldingsfrist: 18. september
Spørgsmål? Kontakt Kathrine Labæk, 20101471 / kla@gymdanmark.dk