
Internationale konkurrencer
Det internationale Funktionel Fitness forbund (iF3) afholder både VM og EM i Funktionel Fitness. Der konkurreres som udgangspunkt i følgende tre rækker; Junior, Senior og Master, men der kan forekomme forskelle mellem VM og EM.
Udtagelse til EM og VM
Man skal deltage i Forbundsmesterskabet (individuelt eller teams) for at kunne blive udtaget til EM og VM (i 2025 gælder det dog ikke EM for masters og U19). Der er fuld egenbetaling, og som atlet skal du være medlem af en GymDanmark-forening.
- 13.-15. juni 2025: EM Masters, Holland
- 12.-14. september 2025: EM Senior & U21, Sverige
-
21.-23. november 2025: VM Masters, Australien
- 5.-7. december 2025: VM Senior, Teams, Juniors, Letland
Rækker til EM og VM
- Junior indeholder individuelle pige- og drengerækker i følgende alderskategorier: 13-14 år, 15-16 år og 17-18 år.
- Senior indeholder fem rækker. En individuel række for mænd og kvinder, en individuel række for mænd og kvinder i alderskategorien 19-20 år samt en holdrække (2 kvinder + 2 mænd).
- Master indeholder individuelle rækker for mænd og kvinder i følgende alderskategorier: 30-34 år; 35-39 år; 40-44 år; 45-49 år; 50-54 år; 55-59 år; 60-64 år; 65+.
*alderen er bestemt ved den alder, en atlet har ved årets udgang i det givne år, der konkurrereres.
Antidoping
For at få grundlæggende viden om antidoping samt dine rettigheder og pligter under antidopingreglerne, anbefaler/kræver GymDanmark og Anti Doping Danmark, at man gennemfører e-læringskurset Antidoping 1 – konkurrenceidræt,
International repræsentation: https://uddannelse.antidoping.dk/
- Atleter – GymDanmark krav (Antidoping 1 – konkurrenceidræt)
- Trænere, sundhedsstab og ledere – GymDanmark krav (Antidoping 1 – konkurrenceidræt + Antidopingvejledning for trænere og ledere til eliteidrætsudøvere)
- Foreningstrænere – GymDanmark anbefaling (Antidopingvejledning for trænere og ledere til eliteidrætsudøvere)