DM-Ugen er en sportslig folkefest, der foregår i dagene 19.-25. juni i Aalborg 2023. Målet er at vise og hylde det bedste fra dansk eliteidræt. Et slags mini-OL på dansk grund, hvor man som publikum gratis kan shoppe rundt mellem mere end 35 forskellige idrætter.
Oplev fascinerende fitness-konkurrencer på havnefronten med GymDanmark. Her demonstreres høj intensitet, power og råstyrke for fuld udblæsning, når der dystes i Funktionel Fitness.
Udover forbundsmesterskabet (uofficielt DM), hvor man dyster individuelt, bliver der en Challenge med plads til fitnessudøvere på flere niveauer og aldersgrupper. Her konkurreres der i teams af to. Men uanset hvilken konkurrence, der er tale om, gælder det om at finde den atlet, der har de bedste skills inden for blandt andet udholdenhed, styrke, hurtighed, koordination og balance.
Facebook