Springsikker 3 i Svendborg - GymDanmark

Springsikker 3 i Svendborg

For dig der gerne sikkert vil arbejder med dobbeltroterende spring

5 sep - 6 sep 2026 kl. 09:00 - 16:30
Målgruppe Instruktører der underviser gymnaster, som kan eller skal til at lære dobbeltroterende spring på trampolin, trampet, spring over redskab samt på bane.
Adresse SG Huset, Ryttervej 70, 5700 Svendborg
Pris for medlemmer/ikke medlemmer 4.595 kr/4.595 kr
Tilmeldingsfrist 27. august 2026

Springsikker 3 er for dig der underviser øvede gymnaster, hvor der arbejdes med dobbeltroterende spring på bane, trampet og på redskab.

Du skal være fyldt 18 år på uddannelsestidspunktet. Vi anbefaler, at du har bestået Springsikker 2, og vi forventer, at du har erfaring med modtagning af sammensatte spring svarende til Springsikker 2.

På kurset har vi fokus på følgende spring:
– Dobbeltsalto (godkendes løbende)
– Barani-in, dobbelt-out, overslag out og tsukahara over springbord.
– Kraft barani, kraft rudi og baglænssalto med hel skrue, (skruespring som slutspring i en springserie) og dobbeltback.
– Modtagning af spring fra Springsikker 2 og Springsikker 3 i en opvisning/konkurrence situation (spring i strøm).

  • Program

    Lørdag
    Kl. 09:00-09:30: Velkomst og præsentation
    Kl. 09:30-11:30: Modtagning ved trampolin og trampet
    Kl. 11:30-12:15: Frokost
    Kl. 12.15-15.15: Trampet fortsat + spring på redskab
    Kl. 15:15-15:30: Pause med forfriskning
    Kl. 15:30-16:00: Lektiecafé
    Kl. 16:00-17:00: Certificering af modtagning ved trampet
    Kl. 17:00-17.30: Teori i praksis
    Kl. 17:30-18:30: Aftensmad
    Kl. 18:30-20:00: Teori i praksis
    Kl. 20:00-21:00: Forberedelse til mundtlige fremlæggelser

    Søndag
    Kl. 07:30-08:15: Evt. morgenmad - kun ved overnatning
    Kl. 08:15-09:45 Teoretisk certificering
    Kl. 09:45-10:00: Pause med forfriskning
    Kl. 10:00-12:00: Modtagning af skruespring på bane
    Kl. 12:00-12:45: Frokost
    Kl. 12:45-14:15: Modtagning af dobbeltback på bane
    Kl. 14:15-15:00: Certificering af modtagning på bane
    Kl. 15:00-16:00: Re-certificering af modtagning og teori i praksis
    Kl. 16:00-16:30: Opfølgning og evaluering af kurset

  • Praktisk info

    Kurset varer 18 timer og afvikles typisk over to dage. En del af kurset afvikles som e-læring.

    Teori og praksis:
    Vi lægger vægt på at du er en aktiv del af kurset og ”mærker” på egen krop.
    Der vil være sammenhæng mellem teori og praksis. Det vil sige teori i praksis. Dette understøttes af gode eksempler, opgaveløsning samt refleksion.

    For at blive Springsikker certificeret på niveau 3 skal du:
    - Gennemføre e-læring
    - Deltage 100 % på tilstedeværelsesdelen
    - Bestå praktisk modtagningsprøve i certificerede spring
    - Bestå mundtlig prøve i opbygning af en sikker progression for et spring.

  • Forberedelse

    Medbring:
    Papir og skriveredskaber
    Teorimateriale
    Træningstøj
    Om muligt: bærbar computer
    Om muligt: Videokamera/telefon eller andet apparat til at optage video

    Forbered dig:
    Læs teorimaterialet grundigt forud for kurset. Materialet findes på www.springsikker.dk
    Du får fremsendt en opgave, der skal laves inden kursets start. Opgaven kan ses i din tilmeldingsbekræftelse og igen 7 dage før kursets afvikling.

Quiz og vind

Test din viden om Funktion Fitness og DIF DM-ugen og vind fede præmier!

Tag quizzen nu