Pilates Matwork Workshop – Værløse
Inspirationskursus med fokus på foamroller og redondobold
25 okt 2026 kl. 09:00 - 12:00Adresse Søndersøhallen, Kirke Værløsevej 50A, 3500 Værløse
Pris for medlemmer/ikke medlemmer 795 kr/1.590 kr
Tilmeldingsfrist 15. oktober 2026
Både foamrolleren og Redondobolden er alsidige redskaber, der kan anvendes på mange måder – både til Pilates og i anden træning generelt.
På denne workshop vil du blive præsenteret for de to redskaber og opleve, hvordan de kan bruges på alle mulige måder og med forskellige formål.
Du vil bl.a. opleve, hvordan foamrolleren og Redondobolden kan:
• bruges i de traditionelle Pilates øvelser
• give dig langt flere muligheder og øvelsesvalg i din undervisning
• bruges til at skabe opmærksomhed/ fokus samt forbedre kropsbevidstheden
• bruges til at løsne og åbne kroppen
• og meget meget mere.
Foamrolleren:
En foamroller anvendes til mange formål og er bl.a. et populært Pilates redskab.
Rullen findes i forskellige hårdheder og er lavet af skum eller plast.
Foamrolleren øger kravet til balance, stabilitet samt muskelkoordination og den er et genialt redskab til både muskeltræning, udstrækning, massage og afspænding.
Redondobolden:
Redondobolden er et meget simpelt redskab med mange muligheder.
En Redondobold er en lille, oppustelig bold i blødt og slidstærkt materiale.
Den er let at transportere, fylder minimalt og kan bruges til mange træningsformer.
Fordi bolden er oppustelig, kan du regulere hårdheden ved at tilføre eller fjerne luft.