Vil du med til VM i Funktionel Fitness? - GymDanmark

Vil du med til VM i Funktionel Fitness?

Funktionel Fitness er populært i GymDanmark, både i trænings- og konkurrence sammenhæng. Senest fulgte vi de spændende konkurrencer under DM-ugen hvor vi kårede de første forbundsmestre i GymDanmark-regi. Niveauet var højt, tårnhøjt, og nu åbner vi op for ansøgning til at komme med til VM i Oslo, den 24-26. november. Kunne du tænke dig at komme med, så læs videre her.

Sådan kommer du med til VM i Funktionel Fitness

Det internationale Funktionel Fitness Forbund (iF3) er som vanligt arrangør for VM i Funktionel Fitness 2023.

I år har Danmark mulighed for at sende 3 individuelle kvinder (alle aldre), 3 individuelle herrer (alle aldre), 3 individuelle kvinder (19-20 år), 3 individuelle herrer (19-20 år) og 1 team bestående af 2 kvinder og 2 herrer (alle aldre).

For at komme i betragtning som atlet til dette års VM, skal du sende en ansøgning til GymDanmark. I ansøgningen skal du eksempelvis kunne dokumentere, via resultater, at du har international konkurrenceerfaring og atletniveau svarende til minimum bedste 2/3 resultat til kommende VM.

De øvrige informationer ansøgningen skal indeholde samt deadlines, kan du læse meget mere om ved at trykke på nedenstående link.

Vi skal have din ansøgning senest den 10. september 2023

VM i Funktionel Fitness (Norge)

Deltagelseskrav og ansøgning

Læs mere