Klubtræf 2 område 4
4 feb 2023Sted Idrætscenter Østermarken
Adresse Idrætscenter Østermarken, Østermarkenvej 22, 9600 Aars
Tilmeldingsfrist 23. januar 2023
Eftertilmeldingsfrist 30. januar 2023
Eksternt ID 1963
Om Klubtræf
Landet er delt ind i 4 områder, således at transporten til den nærmeste Klubtræf er så lille som mulig.
Der er 3 stævnedage i hvert område. Den klub, der har flest point, når alle 3 stævner er afviklet, vinder.
Et af de 3 stævner i hvert område er et synkronstævne.
Ved hvert stævne findes de individuelle nr.1, 2 og 3 i hver række.
Man må gerne deltage i flere områders Klubtræf.
Der er ingen obligatoriske spring eller obligatorisk øvelse, og vanskeligheden tæller i begge øvelser – med andre ord er der to frie øvelser. Man kan kun deltage i den række, hvor man hører til aldersmæssigt – dog er det tilladt i synkron at rykke op til en hvilken som helst række, hvis den, man
springer sammen med, er berettiget til at springe i denne gruppe.
Der er en maksimum vanskelighed i hver række. Springer man sværere end dette, opnås kun maksimumvanskeligheden – der er ikke noget fradrag for at overskride vanskelighedsgrænsen.
Man kan tilmelde springere efter alder og kunnen. Foreningen optjener klub-point for klubbens 10 bedste springere til hvert stævne efter skalaen som findes i Håndbog for Trampolin.
Dommertilmelding
Ved klubtræf skal klubben stille med følgende antal dommere afhængigt af antal tilmeldte springere:
- 0 – 6 springere: Ingen dommer/beregner
- 7 – 10 springere: 1 dommer/beregner
- 11 – 20 springere: 2 dommere/beregnere
- 21 – 29 springere: 3 dommere/beregnere
- Over 29 springere: 4 dommere/beregnere
Hvis der tilmeldes for få dommere/beregnere skal der betales 300 kr. pr. manglende dommer/beregner.