Det skal være nemt for foreninger at udvikle deres aktivitetstilbud og skabe nye muligheder for medlemmerne. En ny disciplin kan tiltrække nye målgrupper, styrke fællesskabet og være med til at udvikle foreningen.
Derfor kan foreninger fra 1. august 2026 afprøve en ny disciplin i GymDanmark uden at betale disciplinkontingent de første to sæsoner. Ordningen giver mulighed for at komme godt i gang og vurdere, om disciplinen er et godt match for foreningen og dens medlemmer.
Disciplinkontingentet giver normalt adgang til konkurrencer, aktiviteter og tilbud inden for den enkelte disciplin og koster i 2026, 2.910 kr. om året pr. disciplin.
Nedenfor finder du svar på de mest stillede spørgsmål om ordningen.