Trampolin inspiration Birkerød
Inspiration for Skjold Gymnastik Birkerød
27 sep 2026 kl. 15:30 - 19:30Adresse Birkerød Skole, Birkerød Parkvej 12,
Tilmeldingsfrist 17. september 2026
På dette kursus vil der bliver gennemgå etsikkerhed omkring håndtering af trampoliner såvel som introduktion til trænerrollen som trampolintræner og grundlæggende spring i trampolin – alt sammen vigtige elementer for at foreningen i denne sæson kan tilbyde børn og unge trampolintræning med god kvalitet og sikkerhed.
I løbet af kurset vil deltagerne blive undervist i følgende:
– Sikkerhed omkring trampolinerne: trampolinerne er meget tunge og korrekt håndtering er afgørende for at undgå ulykker ved udpakning og sammenpakning af redskaberne. Dertil opmærksomhed om god løfteteknik, samt hvordan man løbende tilser trampolinerne.
-Trampolintræninger: trampolin er en fantastisk sport, men det er meget anderledes end en havetrampolin. Derfor skal en træner kunne facilitere en god træning og sætte en god ramme, så der er klarhed, formål og stadig plads til leg og udvikling. En introduktion til træningens opbygning og trænerrollen giver et fundament at bygge egne erfaringer på.
-Trampolinspring: med god teknik i indlæringen minimeres risiko og potentialet for at lære flere spring optimeres – derfor er viden om trampolinspringenes teknik som “byggeklodser”, der muliggør at lære de næste færdigheder, et vigtigt emne, som giver foreningens trænere det basale kendskab til at komme godt igang. Senere kan de dygtiggøre sig med et fuldt trampolininstruktørkursus og blive uddannede trampolintrænere.