Trænerrollen i fokus i Funktionel Fitness - GymDanmark

Trænerrollen i fokus i Funktionel Fitness

Bliv helt skarp på trænerrollen i Funktionel Fitness

6 sep 2026 kl. 09:00 - 15:00
Målgruppe Instruktører, der har taget Funktionel Fitness uddannelsen
Adresse Sydkystens Gym, Snedkergangen 14, 2690 Karlslunde
Pris for medlemmer/ikke medlemmer 1.595 kr/3.190 kr
Tilmeldingsfrist 27. august 2026

På grunduddannelsen i Funktionel Fitness blev du introduceret til, hvad der kendetegner en dygtig Funktionel Fitness-instruktør. På dette kursus går vi et skridt videre og dykker dybere ned i to af de tre centrale områder, der danner fundamentet for god instruktion:
Træningsfaglig viden og instruktionsfaglige kompetencer

Du kommer helt konkret til at arbejde med:
• Hvordan du skaber bedre rumstyring og organisering af dine deltagere
• Hvordan du opbygger autoritet og tryghed i din rolle som underviser
• Hvordan du leverer tydeligere og mere effektive demonstrationer
• Hvordan du giver mere præcise og forståelige instruktioner
• Hvordan du skaber større udbytte af øvetid for deltagerne
• Hvordan du bliver skarpere til fejlretning og feedback
• Konkrete metoder til at undervise i komplekse øvelser

Kort om underviseren – Morten Vinther
Morten Vinther er træningsfysiolog (MSc. i Idræt & Sundhed) og arbejder som coach, underviser og kursusudvikler inden for funktionel fitness, styrketræning og bevægelse.
Han har mere end 20 års erfaring med undervisning og praksis inden for en bred vifte af bevægelsesdiscipliner, herunder styrketræning, vægtløftning, CrossFit, gymnastisk styrketræning, parkour og kampsport. Derudover er Professionel Skilærer, hvilket samlet giver ham en stærk forståelse for kroppens funktion i både præstations- og mange bevægelseskontekster.
Morten arbejder i spændingsfeltet mellem teori og praksis og er kendt for sin evne til at omsætte komplekse træningsprincipper til konkret og anvendelig undervisning. Han har undervist en bred målgruppe – fra motionister og personlige trænere til undervisere og professionelle aktører – både i privat regi og gennem organisationer som DGI og GymDanmark.

Quiz og vind

Test din viden om Funktion Fitness og DIF DM-ugen og vind fede præmier!

Tag quizzen nu