Forening; Opstart af ny disciplin i forening - GymDanmark

Forening; Opstart af ny disciplin i forening

Prøv en ny disciplin i GymDanmark

Det skal være nemt for foreninger at udvikle deres aktivitetstilbud og skabe nye muligheder for medlemmerne. En ny disciplin kan tiltrække nye målgrupper, styrke fællesskabet og være med til at udvikle foreningen.

Derfor kan foreninger fra 1. august 2026 afprøve en ny disciplin i GymDanmark uden at betale disciplinkontingent de første to sæsoner. Ordningen giver mulighed for at komme godt i gang og vurdere, om disciplinen er et godt match for foreningen og dens medlemmer.

Disciplinkontingentet giver normalt adgang til konkurrencer, aktiviteter og tilbud inden for den enkelte disciplin og koster i 2026, 2.910 kr. om året pr. disciplin.

Nedenfor finder du svar på de mest stillede spørgsmål om ordningen.

  • Om ordningen

    Hvad betyder ordningen

    Ordningen betyder, at en forening kan afprøve en ny disciplin gratis de første to sæsoner.

    Ordningen giver ikke yderligere rettigheder jf vedtægterne §10, stk. 19.

    Hvorfor har GymDanmark indført ordningen?

    Formålet er at gøre det lettere for foreningen at prøve nye discipliner, skabe vækst og få flere aktive konkurrenceudøvere.

    Hvornår træder ordningen i kraft?

    Ordningen træder i kraft 1. august 2026 og gælder gælder, indtil andet besluttes.

    Hvilke discipliner gælder i ordningen?

    Ordningen gælder alle discipliner i GymDanmark.

  • Hvem kan få del i ordningen?

    Hvem kan få del i ordningen?

    Alle medlemsforeninger i GymDanmark

    Kan en forening der tidligere har disciplinen, få del i ordningen?

    Ja, hvis der er gået 3 år, fra foreningen sidst havde disciplinmedlemskabet.

    Gælder ordningen for samme disciplin flere gange?

    Ja. Hvis foreningen opfylder betingelsen om, at der er gået mindst 3 år siden sidste disciplinmedlemskab i den pågældende disciplin.

    Gælder ordningen flere discipliner samtidig?

    Ja, der er ingen begrænsning på antallet af discipliner. Foreningen kan prøve flere discipliner i samme periode

  • Bestilling og oprettelse

    Hvordan bestiller jeg ordningen til min forening?

    Kontakt GymDanmarks administration på info@gymdanmark.dk eller +45 4344 220

    Hvem kan bestille ordningen til foreningen?

    Henvendelsen skal komme fra en person, der repræsenterer foreningen, fx formand, bestyrelsesmedlem eller en person med bemyndigelse fra foreningen.

  • Hvad er omfattet af ordningen

    Kan foreningen deltage i konkurrencer?

    Ja, det er præcis hvad ordningen giver adgang til, på samme vilkår som alle øvrige disciplinmedlemmer.

    Er der krav om aktivitet i disciplinen for at benytte ordningen?

    Nej, der er ingen krav om et bestemt aktivitetsniveau. Ordningen skal gøre det nemmere for foreningen at afprøve nye discipliner og komme i gang i eget tempo.

    Skal foreningen betale deltagergebyr og licenser?

    Ja, ordningen omfatter alene adgang til disciplinens aktiviter. Øvrige gebyrer og licenser betales efter gældende regler.

    Får foreningen stemmeret på Årsmødet, med ordningen?

    Nej, ordningen giver ikke stemmeret.

  • Periode, opsigelse og udløb

    Hvor længe varer ordningen?

    Ordningen gælder i de første to sæsoner efter oprettelsen.

    Gælder ordningen pr. sæson, eller er det fra dato til dato?

    Ordningen følger sæsonen og ikke datoen. Hvis ordningen oprettes midt i en sæson, tæller den igangværende sæson som første gratis sæson. Medlemskabet løber derfor frem til udgangen af den anden sæson, dvs. 31. juli.

    Opsigelse af ordningen

    Kan man opsige ordningen efter 1 år og så gemme det sidste år af aftalen til et senere tidspunkt, eller skal det være 2 år i streg?

    De to gratis sæsoner følger hinanden og kan ikke opdeles eller gemmes til senere brug. Hvis ordningen opsiges undervejs, bortfalder den resterende gratis periode

    Kan man opsige ordningen efter 1,5 år og så gemme det sidste halve år af aftalen til et senere tidspunkt?

    Nej. Den gratis periode kan ikke sættes på pause eller genoptages senere. Den gælder sammenhængende fra oprettelsestidspunktet og frem til udløbet af de to gratis sæsoner.

    Hvad sker der, når de to gratis sæsoner er slut?

    Herefter overgår foreningen automatisk til almindeligt disciplinmedlemskab med kontingent efter gældende satser.

    Kan en forening opsige ordningen efter den gratis periode?

    Ja

Download Q&A

Spørgsmål og svar om disciplinkontingent

Læs mere

Dyk ned i GymDanmarks discipliner

Læs mere