Årsmøde 2020 - GymDanmark

Årsmøde 2020

Lørdag den 14. november afholder GymDanmark Årsmøde 2020, i Idrættens Hus, Brøndby. Mødet afholdes efter alle myndighedernes retningslinjer.

75 personer har allerede tilmeldt sig – i dag er det sidste chance for at tilmelde sig det fysiske møde.

Årsmødets gennemførelse

Ifølge GymDanmarks vedtægter, skal et rettidigt Årsmøde afholdes en lørdag i perioden 1. oktober til 15. november.

Vedtægterne giver ikke mulighed for at aflyse eller udskyde mødet, eller afholde afstemninger virtuelt, så længe det er muligt at afholde Årsmødet som et fysisk møde.

Udbredelsen af coronavirus bevirker, at syv ud af Danmarks 98 kommuner lige nu er underlagt særlige restriktioner. Den juridiske vurdering er, at den andel af repræsentanter der er omfattet af de særlige restriktioner ikke er store nok til at dette kan lovliggøre en udskydelse eller aflysning af GymDanmarks Repræsentantskabsmøde. Mødet er varslet afholdt som et fysisk møde lørdag den 14. november 2020, og på baggrund af ovenstående fastholdes dette.

Bestyrelsen arbejder på en løsning for de foreninger som kommer fra Hjørring, Frederikshavn, Brønderslev, Læsø, Vesthimmerland, Jammerbugt og Thisted, og som ønsker at stemme til Årsmødet.

Tilmelding og stemmer

ALLE foreninger er velkomne til GymDanmarks Årsmøde, men opfordres på det kraftigste til at hver forening kun deltager med én repræsentant fysisk.

Foreningen har mulighed for at tilmelde sig på to måder:

  • Tilmelding med Fysisk deltagelse: MED tale-, spørge- og stemmemulighed.
    Deadline 6. november
  • Tilmelding med Virtuel deltagelse: UDEN tale-, spørge- og stemmemulighed.
    Deadline 14. november

Tilmelding Årsmøde

Læs mere

Alt om Årsmødet

Læs mere

Materialer til Årsmødet

Dagsorden, beretninger, forslag mv.

Læs mere

Spil og vind!

Er du klar på årets juleudfordring? Grib chancen, slå mulvarpene og deltag i konkurrencen og gavekort til Chopar og Fitness Engros.

Spil nu