Stærkt landstrænerteam bag Idrætsgymnasterne
Med en ambition om at løfte det generelle gymnastiske niveau for flere og styrke de dygtigste gymnaster, står det nye landstrænerteam bag idrætsgymnasterne i Danmark. Det nye landstrænerteam består af erfarne kræfter i landsholdsregi, samt nye landstrænere med solid erfaring fra det danske Idrætsgymnastik-miljø.
Trænerteamet:
- Bernadett Balazs og Chris Gregersen (Kvindelig Idrætsgymnastik)
- Marian Rizan og Anders Rydberg (Mandlig Idrætsgymnatik)
Landstrænerteam skal med ansvar for junior og senior, og i samarbejde med landsholdschef Helge Fisker og ny disciplinkaptajn, blandt andet arbejde med:
- Udtagelse til mesterskaber
- Samarbejde med klubtrænere fra udtagelse til mesterskab
- Mesterskabsdeltagelse
- Samarbejde i Landstrænerteam ud fra sportslig ramme
Helge Fisker om det nye landstrænerteam ’Jeg er rigtig glad for at kunne præsentere dette stærke team af trænere og ser meget frem til samarbejdet. Landstrænerne har en bred forankring på tværs af Danmark og er en vigtig del af GymDanmarks mål om at udvikle gymnastikken mod langsigtet udvikling og forløsning af fuldt potentiale for flere idrætsgymnaster i Danmark.
Vil du vide mere så tag fat i Helge Fisker hfi@gymdanmark.dk