Louise Kwang er nyt bestyrelsesmedlem i GymDanmark - GymDanmark

Louise Kwang er nyt bestyrelsesmedlem i GymDanmark

Ved weekendens repræsentantskabsmøde i Brøndby, blev 44-årige Louise Kwang valgt til GymDanmarks bestyrelse. Udover Louise blev følgende bestyrelsesmedlemmer genvalgt for en toårig periode: Lene Christiansen (Næstformand), Jens Hornemann, Morten Rasmussen og Erik Juhl Mogensen.

Louise har en solid baggrund i arbejdet med politisk ledet organisationer, og har blandt andet siddet som chefsekretær for øverste ledelse i DIF og arbejder nu som sekretær for kulturministeren. Med bestyrelsesposten i GymDanmark er det første gang Louise træder ind på den politiske scene som folkevalgt politiker og siger:

Det er med både glæde og ydmyghed, at jeg i dag er blevet valgt til GymDanmarks bestyrelse.

Jeg vil gøre mig umage for at leve op til repræsentantskabets forventninger, og jeg glæder mig til at tage fat på arbejdet med at gøre en forskel for de danske gymnastikforeninger, gymnaster og trænere.

Særligt ser jeg frem til at bidrage til forbundets fortsatte organisationsudvikling og samarbejdet med alle i og omkring GymDanmark.

Læs mere om Louise Kwangs baggrund i årsbogen side 76 her.

Læs også: Josefine Jørgensen udtræder af GymDanmarks bestyrelse

GymDanmarks bestyrelse pr. 26. oktober 2019

  • Anders Jacobsen (Formand)
  • Lene Christiansen (Næstformand)
  • Torben ‘Totte’ Kjeldsen (Bestyrelsesmedlem)
  • Erik Juhl Mogensen (Bestyrelsesmedlem)
  • Morten Rasmussen (Bestyrelsesmedlem)
  • Jens Hornemann (Bestyrelsesmedlem)
  • Louise Kwang (Bestyrelsesmedlem)
  • Bettina Lydersen (Suppleant)

Hvad skete ellers på årsmødet

Fredag

Fremtidsforsker AnneMarie Dahl holdte oplæg for foreninger, frivillige og ansatte om tendenser og megatrends i en forenings- og frivillighedskontekst. Oplægget gav mulighed for drøftelse og reflektion for foreninger, og brugbart input til søndagens drøftelse af GymDanmark i fremtiden for de folkevalgte.

Lørdag

Mere fra repræsentantskabsmødet:

Ud over repræsentantskabsmødet afholdte alle udvalg deres årsmøder. Læs udvalgenes beretninger her.

Søndag

Alle GymDanmarks folkevalgte mødes søndag til on-boardingseminar hvor blandt andet de første spadestik til GymDanmarks politiske program tages. Herudover arbejdes der også på tværs af udvalgene i erfa-grupper.

Spil og vind!

Er du klar på årets juleudfordring? Grib chancen, slå mulvarpene og deltag i konkurrencen og gavekort til Chopar og Fitness Engros.

Spil nu