TALENTseminar – “Forældre i gymnastikken, hvad skal vi med dem?” - GymDanmark

TALENTseminar – “Forældre i gymnastikken, hvad skal vi med dem?”

Måske ville det være lettere, hvis bare man kunne fyre en forælder? Det lyder fristende, men det vil helt sikkert ikke hjælpe.

Men hvordan angriber vi så det gode samarbejde? Det sætter vi spot på ved 2020’s første TALENTseminar, hvor de hurtige også har mulighed for at få billet til Danmarks Radios store Sports Galla 2019 show i Boxen i Herning.

Forleden på en af vores træneruddannelser fortalte en træner mig om en oplevelse, hun og hendes team havde haft. De havde foretaget nogle ændringer i forbindelse med inddeling af hold. Ændringerne havde medført stor utilfredshed hos en gruppe forældre. Træneren fortalte mig, at hun havde 20 ulæste beskeder på Facebook. som hun ikke turde eller gad åbne, fordi hun vidste, det var fra vrede forældre. Det er for vildt, synes jeg!

TALENTseminaret sætter denne gang spot på det gode samarbejde mellem træner, gymnaster og forældre. Der vil være oplæg fra en gruppe specialestuderende der pt. forsker i det gode forældresamarbejde i gymnastikken. Der vil være oplæg fra klubber der giver indblik fra praksis, samt workshop og sparring med andre deltagere.

  • Talentseminaret foregå d. 4 januar på Hammerum Fri-og Efterskole

Vi gentager successen. Endnu en gang afholder GymDanmark Talentseminar kombineret med DR’s kæmpe show Sports Galla 2019 i Boxen i Herning

DR Sports Galla 2019

Traditionen tro afholder vi seminaret i forlængelse af Danmarks Radios store Sports Galla 2019 show i Boxen i Herning. Præcis som tidligere går vi efter først-til-mølle-princippet og udlodder Boxen-billetter til de 35 første som tilmelder sig TALENTseminaret.

Tilmeld dig

Klik her

Mere om Talent og elite i GymDanmark

Læs mere

Hvad er TALENTseminar?

Talentseminar er der, hvor gymnastiktrænere og foreningsledere mødes for at modtage og dele viden i relation til talentudvikling. Målet med talentseminar er at skabe en anledning, hvor alle gymnastikinteresserede, uanset gymnastiktilhørsforhold, kan mødes, skabe netværk og dele viden. Talentseminaret er for dig, der er nysgerrig, udviklingsorienteret og går op i at skabe de bedste rammer for udvikling af dine gymnaster.