Kjær springer for Danmark til European Games - GymDanmark

Kjær springer for Danmark til European Games

Den 21. – 31. juni afholdes European Games i Minsk/Rusland. Med 15 forskellige idrætsgrene, herunder fire gymnastikdiscipliner, er European Games et absolut højdepunkt af idrætsevents i 2019. Fra Danmark har trampolinspringeren Benjamin Salo Kjær kvalificeret sig til konkurrencerne som afvikles den 24. og 25. juni (DR transmitterer konkurrencerne, se mere nedenfor). Benjamin springer tirsdag.

Optimal optakt

Kjær har haft et rigtig godt forår med blandt andet at vinde Danmarksmesterskaberne og Frivolten Cup i maj. Begge konkurrencer er med til at understrege Kjærs høje niveau og sikrer trampolinspringeren optimale betingelser forud for European Games.

Benjamin Salo Kjær:

Jeg glæder mig rigtig meget til at deltage i European Games. Vi deltog i en World Cup i Minsk tidligere på året, så jeg er allerede bekendt med hallen og forholdene. Det bliver fed at mærke atmosfæren i den store hal og den generelle stemning i den danske trup.

Jeg har trænet en del på min stil og på at få helt styr på mine konkurrence nerver. Jeg vil gerne ramme mine øvelser helt perfekt, og derfor har vi afprøvet nogle nye teknikker så jeg forhåbenligt kan toppræstere.

 

Gymnastik discipliner ved European Games

  • Trampolin – Dansk deltager. (24. – 25. juni)
  • Idrætsgymnastik (27. og 29. – 30. juni)
  • Sports Acrobatik (22. – 23. juni)
  • Rytmisk Gymnastik (22. – 23. juni)

59 atleter i den danske delegation

DR2 Transmission (alle tider er ca. tider)

  • Lørdag d. 22. juni: Gymnastik, Akrobatik & Rytmisk, finaler – 12.55-18.00
  • Søndag d. 23. juni: Gymnastik, Akrobatik & Rytmisk, finaler – 13.00-18.15
  • Mandag d. 24. juni: Gymnastik, Trampolin & Aerobic – 17.55-19.55
  • Tirsdag d. 25. juni: Gymnastik, Trampolin & Aerobic, finaler – 17.55-19.55
  • SE OPDATERINGER PÅ TV-TRANSMISSION HER
Foto: @Lars Møller

Om European Games

  • Afvikles 21.-30. juni 2019 i Minsk, Hviderusland
  • Afvikles hvert fjerde år
  • 50 nationer og 4.000 atleter deltager
  • 15 forskellige idrætsgrene (heraf 13 olympiske)
  • I tre sportsgrene er European Games også officielt EM (badminton, boksning og judo)
  • Konkurrencerne i 8 af de 15 idrætsgrene er en del af kvalifikationen til Tokyo 2020 (kvotepladser og ranglistepoint)
  • 201 sæt medaljer skal uddeles
  • Arrangør: EOC (sammenslutningen af de europæiske olympiske komitéer)
  • DR har rettighederne og sender fra European Games

Facebook

Læs mere

Website

Læs mere