GymTræner 2 – Basis; Træningsmiljø og dig som leder; Ollerup
9 okt - 10 okt 2021Træningsmiljø og dig som leder
Sted Gymnastikhøjskolen i Ollerup
Adresse Gymnastikhøjskolen i Ollerup, Svendborgvej 3, 5762 Vester Skerninge
Tilmeldingsfrist 29. september 2021
Eftertilmeldingsfrist 30. september 2021
Kontakt Pil Christiane Lindekron
Email pcl@gymdanmark.dk
Antal pladser 20
Pris for medlemmer kr. 3.000
Pris for ikke medlemmer kr. 6.000
Eksternt ID 2132001
At være en god træner er noget man skal øve sig på – Det kommer ikke af sig selv. Hvem er DU som træner? Hvilke valg og fravalg gør du dig i træningen?
På GymTræner 2 uddannelsen er der fokus på træneren som reflekterende praktiker og leder, trænerens rolle i skabelsen af et udviklende og lærende træningsklima i hallen og træneren som sæsonplanlægger og tilrettelægger.
Har du erfaring som træner og vil dygtiggøre dig inden for trænerfaget mange facetter er dette uddannelsen til dig. Du lærer ”at træne for at præstere” og at arbejde frem mod opvisning eller konkurrence.
GymTræner og Fitness camp – Ollerup
Træningsmiljø og dig som leder er en del af GymTræner og Fitness camp – Ollerup med mere end 15 kurser og uddannelser samlet i samme weekend – kom og nyd fællesskabet, mens du dygtiggør dig som træner
Underviser på uddannelsen er:
Jonas Vestergaard Jensen
Modulet Træningsmiljø og dig som leder er udviklet af Jonas Vestergaard Jensen. Det har han gjort i samarbejde med GymDanmark, fordi han mener det er vigtigt at sætte særligt fokus på talentudvikling og trænerens særlig rolle heri, som leder for gymnasten, holdet, forældre og klubben. Jonas er uddannet med en kandidat i idræt med speciale i talentudvikling og sportspsykologi, og har udover mange års erfaring som gymnastiktræner i TeamGym og tumbling, arbejdet som talentudviklingskonsulent i GymDanmark, selvstændig sportspsykologisk konsulent, underviser på Københavns Universitet og nu som konsulent i DIFs Team Talent og Elite.
Jonas stræber efter at skabe et undervisningsmiljø, hvor det er muligt at dele både de historier hvor man lykkes og de historier hvor man er mislykkes som træner. Målet for undervisningen er nemlig at deltagerne opnår nye indsigter omkring det at være træner – og ultimativt at deltagerne opnår nye indsigter om sig selv som træner.
”For at skabe de bedste mulige rammer for, at vores gymnaster udvikler sig hjemme i hallen, er det afgørende at vi som trænere er nysgerrig, ydmyge og går åbent og eksperimenterende til opgaven. Det forsøger jeg at skabe rum for på dette modul. Hvis vi mener, at det er vigtigt, at vores gymnaster tør fejle under træningen, så er det selvfølgelig også vigtigt at vi tør gøre det samme når vi øver os.”