Har I de rigtige fitnesstilbud? Er de synlige? Og hvordan kan I styrke foreningen med nye aktiviteter? Kontakt en fitnesskonsulent og få svaret!
Danskerne er vilde med fitness, og der er stort potentiale i at tilbyde fitness i foreningen, hvis man gerne vil have nye medlemmer og fastholde de eksisterende. Hvad enten jeres forening allerede har fitness på holdplanen eller overvejer det, så kan I få hjælp til at skræddersy et fitnesstilbud, der passer præcist til jeres forening. Fitnesskonsulenterne i Bevæg dig for livet – Fitness tilbyder:
- Udvikling af eksisterende fitnesstilbud og – aktiviteter
- Opstart af foreningsbaseret fitnesscenter, herunder mulighed for låntagning
- Opstart at nye fitnessaktiviteter, f.eks. outdoor træning
- Hjælp til markedsføring af fitnessaktiviteter
Fitnesskonsulenterne dækker hele landet, og rådgivningen er gratis. Så kontakt Bevæg dig for livet – Fitness, hvis I vil styrke fitnessaktiviteterne i jeres forening.
Har I behov for hjælp til markedsføring og kommunikation, så kontakt kommunikationskonsulent Katja Karlsen.