Nytårskur 2024
6 jan 2024 kl. 11:30 - 19:00Adresse Brejninggårdsvej 12, 6971 Spjald
Tilmeldingsfrist 20. december 2023
Pris kr. 500
GymDanmark inviterer vores medlemmer til årets Nytårskur, som denne gang sætter fokus på samspillet mellem efterskoler og foreninger med formålet om at motivere gymnaster til at vende tilbage til foreningerne efter deres efterskoleophold.
Nytårskuren i 2024 henvender sig til:
- foreningsledere
- formænd
- bestyrelsesmedlemmer
- uddannelsesansvarlige i foreningen
- efterskoleledelse og lærere
Fælles for ovenstående målgruppe er, at I alle er nysgerrige på børn og unges tilhørsforhold i foreningslivet.
Du får på Nytårskuren mulighed for at blive en del af et større netværk bl.a. med mål om at skabe større samspil mellem foreninger og efterskoler. Dagen tager udgangspunkt i “Hjem til foreningen”-konceptet, der med succes blev afprøvet på fire efterskoler i foråret 2023. Vi vil hele dagen igennem dele udfordringer og succeser, sætte fokus på tilgangen til børn og unge og skabe et godt grundlag for fremtidigt samarbejde.
Vi slutter dagen af med nytårstale, champagne og festmiddag. Herefter er der afgang til BOXEN for dem, som gerne vil deltage i DRs SPORT 2023 med underholdning og uddeling af årets sportspriser.