Springsikker i Skolen - Læreruddannelsen i Haderslev - GymDanmark

Springsikker i Skolen – Læreruddannelsen i Haderslev

Springsikker i Skolen - Trampet Basis er en del af Springsikker kursus rækken og bruges på seminarier og universiteter i forbindelse med idrætslæreruddannelsen.

17 jun 2026 kl. 09:00 - 16:00
Målgruppe Deltagelse i Springsikker i Skolen kræver, at kursisten i forvejen har bestået en linjefagsuddannelse i idræt fra læreruddannelse eller tilsvarende eller er uddannet pædagog, og arbejde med bevægelse i skolen eller SFO.
Tilmeldingsfrist 16. juni 2026

Dette kursus er kun for de studerende. Du kan ikke tilmelde dig, hvis du ikke er tilknyttet ovenstående.

Formålet med kurset er, at du, som underviser i folkeskolen eller gymnasiet, klædes på til at varetage undervisningen i springgymnastik på en sikkerhedsmæssig forsvarlig måde, hvor elever på alle alderstrin udfordres og udvikler basale færdigheder indenfor faget.
Det primære fokus i kurset vil være sikkerhed og anbefalinger i forhold til forsvarlig brug af trampet i skolen. Kurset omhandler dog også brug af andre springredskaber, viden om springopstillinger og generelle modtagningsformer, som er hensigtsmæssig at bruge til elever, der ikke har forudsætninger for og/eller erfaring indenfor springgymnastik. Kurset omhandler desuden metodiske rammer for at lave undervisning i skolen, hvor elever også lære at udføre sikker og forsvarlig modtagning på hinanden.

Du kan forvente at cirka 2/3 af uddannelsen omhandler sikkerhed og modtagning samt metodik og opbygning af spring. Den sidste 1/3 er teori og didaktiske overvejelser.
Uddannelsen varer 7,5 timer + 1-3 timeres forberedelse ved læsning af det tilhørende teorimateriale.

Læs om uddannelsen på: www.bevaegdigforlivet.dk/springsikker/om-uddannelserne/springsikker-i-skolen-trampet-basis-for-idraetslaerere

  • Praktisk info

    Teori og praksis:
    - Der lægges vægt på at du er en aktiv del af kurset og ”mærker” på egen krop.
    - Der vil være sammenhæng mellem teori og praksis gennem gode eksempler, opgaveløsning og refleksion.

    Springene på kurset der behandles er:
    - Forlæns salto med tilløb på airtrack
    - Forlæns salto uden tilløb på omvendt trampet
    - Baglæns salto uden tilløb på omvendt trampet
    - Højt og lavt overslag med og uden tilløb på trampet og airtrack

    Certificering:
    - Todelt didaktisk prøve
    - Praktisk prøve

  • Forberedelse

    1-3 timeres forberedelse ved læsning af det tilhørende teorimateriale.