Når uheldet er ude – praktisk førstehjælp i hallen
Akutte skader i hverdagen – det du faktisk har brug for at vide
4 okt 2026 kl. 09:00 - 12:00Adresse Greve Gymnastik og Trampolin, Greve Idrætscenter, Lillevangsvej 88, 2670 Greve,
Pris for medlemmer/ikke medlemmer 750 kr/1.500 kr
Tilmeldingsfrist 24. september 2026
Når uheldet er ude i hallen eller til træning, er det sjældent de helt store dramaer, vi står med. Det er oftere en forstuvet ankel, en øm albue eller et spørgsmål om, hvad der egentlig bør ligge i førstehjælpstasken.
På dette kursus får du:
Styr på de almindelige skader – som forstuvninger, forstrækninger og mindre slag på arme og ben.
Konkrete værktøjer til håndtering – så du roligt og sikkert kan tage hånd om skaden, indtil videre hjælp er nødvendig (eller ikke er det).
Overblik over førstehjælpstasken – hvad er “need to have”, og hvad er “nice to have”?
Tryghed i situationen – så du ved, hvornår du selv kan klare det, og hvornår du skal kalde på mere hjælp.
Kurset er praktisk, jordnært og henvender sig til alle, der gerne vil føle sig bedre klædt på til de små og mellemstore uheld i foreningslivet.