Kvalitet i Børnegymnastikken i Munkebjerg - GymDanmark

Kvalitet i Børnegymnastikken i Munkebjerg

Kursus med fokus på børns motoriske udvikling

17 aug 2024 kl. 09:00 - 15:30
Målgruppe Trænere og hjælpetrænere på hold for børn i alderen 5 – 8 år.
Pris for medlemmer/ikke medlemmer 1.500 kr/3.000 kr
Tilmeldingsfrist 3. august 2024

Kvalitet i Børnegymnastikken sætter spot på, hvordan du kan opbygge en træning med børnenes motoriske udvikling i centrum, så alle børn på holdet får noget ud af det. Det handler bl.a. om træningsplanlægning og pædagogiske overvejelser i forhold til, hvilke øvelser der vælges og hvorfor.

På kurset får du desuden inspiration til god træning på begynderspringhold og grundlæggende viden om springteknik og -viden.

Kurset er en kombination af e-læring og praktik.

I Kvalitet i Børnegymnastikken anbefales stationstræning frem for én stor redskabsbane. En redskabsstation kan bestå af en eller flere redskabsopstillinger (der ofte har samme springmæssige tema). Antallet af stationer til træningen afhænger af antal børn og trænere/hjælpere på holdet. Det er vigtigt, at der ikke er for mange gymnaster på hver station. Der bør max være 6 børn pr. station, hvis den består af én redskabsopstilling, og 10 hvis den er bygget op med flere redskabsopstillinger.

  • Program

    Velkomst og vigtige pointer (ca. 30-40 min.)
    Praktik: Opvarmning/grundtræning (ca. 45-60 min.)
    Praktik: Gennemgang af et tema – Kraftspring (og flyvespring) (ca. 1 time)
    Frokost: 30 min.
    Praktik: Casearbejde i grupper (ca. 2,5 time – med indlagt frugtpause)
    Praktik: Gennemgang af ekstra stationer/fordybelse i tema (ca. 30-40 min.)
    Opsamling, afrunding og oprydning (ca. 20-30 min.)

  • Praktisk info

    I får udleveret træningshæfte og lækre A5 stationskort til brug i gymnastiksalen.