Infomøde om Gymnaestrada
Hør mere om eventen Gymnaestrada 2027, der afholdes i Lisabon.
22 jan 2026 kl. 17:00 - 18:30Adresse Online - Microsoft Teams, Online,
Tilmeldingsfrist 21. januar 2026
Gymnaestrada er ikke bare et stævne – det er verdens største gymnastikfestival og en oplevelse, der samler gymnaster fra hele kloden. Næste gang går turen til Portugal den 11.–17. juli 2027, hvor Danmark deltager med mere end 800 gymnaster, der alle kan se frem til minder for livet
Vil I vide mere om, hvordan I og jeres hold kan blive en del af denne unikke begivenhed? Så deltag i et af vores online informationsmøder, hvor vi giver jer den fulde introduktion til Gymnaestrada. Her fortæller vi, hvad festivalen er, hvordan den foregår i praksis, og hvilke muligheder der er for at deltage – uanset holdets niveau og sammensætning.
Vi gennemgår den aktuelle information fra arrangørerne, herunder indkvartering, måltider og de praktiske rammer, I som deltagere skal forvente. Målet er at give jer et klart og trygt overblik, så I kan vurdere, om Gymnaestrada er det rette match for jeres hold – og hvad næste skridt er, hvis I vil med på rejsen.
Vi håber, I har lyst til at kigge med og lade jer inspirere af en gymnastikoplevelse ud over det sædvanlige.