Begynder dommerkursus i Grand Prix - GymDanmark

Begynder dommerkursus i Grand Prix

Er du nysgerrig på, hvad det vil sige at være dommer?

13 sep 2026 kl. 09:00 - 15:00

Begynderdommerkurset er for dig som enten gerne vil starte op som Grandprix dommer eller er nysgerrig på dommergerningen, og gerne vil se om det kunne være noget for dig.

Vi vil på dette kursus give dig en grundig introduktion til notatteknik, så du ved endt kursus vil kunne fortsætte med at øve dig hjemme gennem brug af den korrekte notatteknik.
Som dommeraspirant starter du med at uddanne dig som teknisk dommer i børnekategorierne til og med pigerækken. Når du er godkendt til denne kategori, kan du i samarbejde med dommerudvalget beslutte i hvilken retning du fortsat ønsker at dygtiggøre dig i.

Vi vil også på dette kursus begynde at dømme serier, så det lærte omsættes til praksis.
Du vil ved kursets slutning have fået et godt indblik i dommernes arbejde, og gennem fortsat træning hjemme, vil du kunne blive parat til at sidde som prøvedommer til kommende sæson.

Det forudsættes, at du har læst reglementet grundigt, da dette ikke gennemgås specifikt, men der vil kurset igennem blive refereret til reglementet, og derfor skal du have sat dig ind i dette.

  • Program

    9.00 Velkomst v/Julie, Ane & Helle
    9.15 -9.45 Dommeruddannelse – hvad vil det sige at være dommer?
    9.45 – 11.00 Introduktion til den grundlæggende notatteknik
    11.00 – 12.00 Opstart på videobedømmelser
    12.15 – 12.45 frokost
    12.45 -14.00 Fortsat arbejde med tekniske bedømmelser via video
    14.00 – 14.15 Pause
    14.15 – 15.00 De videre skridt for prøve-dommerne. Her bliver der tid til en kort snak med underviserne på kurset for at afklare de næste skridt

    (der lægges pauser ind efter behov) (ret til ændringer forbeholdes, samt kursussted, alt efter tilmeldte)

  • Praktisk info

    Dette forventer vi af dig som dommeraspirant, og kommende dommer i dommerteamet:
    • Du sætter dig grundigt ind i reglementet, og løbende opdaterer dig
    • Du vil investere din tid og engagement i dommergerningen
    • Du øver dig hjemme mellem kurser og konkurrencer, især når du er nyuddannet
    • Du vil dømme alle konkurrencer, hvor det er muligt, og kun særlige personlige omstændigheder forhindrer din deltagelse
    • Du deltager til dommerkurset hvert år medmindre særlige personlige omstændigheder forhindrer din deltagelse

  • Forberedelse

    Link til reglement: https://gymdanmark.dk/reglementer-rytmisk-gymnastik/