Katrine jagter DM-guldet på egne præmisser
Efter flere pauser fra elitesport har Katrine Benedikte Møller, Odense GF, fundet tilbage til tumblingen med en ny energi og drive. Nu står hun foran DM med følelsen af at være stærkere end nogensinde – især mentalt.
Der er 20 år siden, Katrine stod på en tumblingbane for første gang. Stedet var Svendborg, og det var storebror Kasper, som var årsagen til, at hun stod der.
”Han syntes, tumling var sejt – og så gjorde jeg det også,” fortæller 27-årige Katrine Benedikte Møller.
Når hun fredag aften står på tumblingbanen i Herning Kongrescenter, skal hun dyste mod syv andre kvinder om DM-titlen i Tumbling. Og hun sætter alt ind på at gøre det godt og måske for første gang kunne kalde sig Danmarksmester.
Katrine har vundet hold-DM tre år i træk, og individuelt er bedste placering en sølvmedalje fra 2023. Derfor vil et individuelt DM-guld have en særlig betydning. Ikke kun som resultat, men som en personlig sejr efter mange år i sporten.
“Det vil virkelig betyde meget. Det vil være en kæmpe personlig sejr at kunne gøre det i en alder af 27,” siger hun og peger på, at hun både teknisk og mentalt føler sig bedre end nogensinde.
“Hvis man tager det samlede billede af de øvelser, jeg kan lave, og hvor jeg er mentalt i at lave dem, så er det klart det bedste, jeg nogensinde har været.”
Opflasket med tumbling
Siden den dag da hun stiftede bekendtskab med tumbling som syv-årig, blev tumblingen en fast del af hverdagen – først som barn i hallen flere gange om ugen, senere omkring landsholdsmiljøet og med store konkurrencer som en del af kalenderen. Vejen har dog langt fra været lige. Katrine har flere gange lagt elitesporten fra sig. Først fordi sporten begyndte at føles som en pligt, siden fordi skader og træthed tog glæden ud af træningen.
Ind i mellem har hun prøvet kræfter med opvisningsgymnastik og volleyball, men tumblingen blev ved med at spøge.
Vendepunktet kom, da hun igen begyndte at træne i Svendborg, hvor det hele startede. Denne gang med et klart mål for øje: Det skulle være på hendes egne præmisser. Hun havde ikke lyst til at komme tilbage til elitesport, hvis det igen kom til at handle om krav, pligt og alt det, hun skulle sige nej til. Hun ville gøre det, fordi hun selv havde lyst.
“Jeg gør det, fordi jeg har lyst,” fortæller Katrine.
Og den ændrede tilgang har gjort en forskel. Træningen er ikke længere kun et middel til at komme med til mesterskaber. Processen, hverdagen og glæden ved at udvikle sig er blevet en større del af motivationen.
Nye mål
Det betyder ikke, at ambitionerne er blevet mindre. Tværtimod. Hun var med til VM i 2017 og 2023, og det var en kæmpe oplevelse.
”I 2023 var vi faktisk det første damehold, hvor vi alle lavede transitions, og det er jeg meget stolt af at have været en del af,” siger Katrine.
Efter at have misset EM i 2024, VM i 2025 og EM i 2026, hvor hun selv beskriver særligt EM-udtagelserne som “millimeter” fra, er målet nu klart: Hun vil gøre det rigtig godt til DM – og ja, hun går efter guldet, og med en førsteplads i DM-kvalifikationen har hun noget at have det i.
“Uanset hvad er det stadig to øvelser, der skal laves og sidde lige i skabet,” siger hun.
Den mentale del fylder også en del for Katrine. Hun har arbejdet med skrueblokader, med nye springelementer og med det pres, der følger med en konkurrenceform, hvor øvelserne skal sidde præcist, når det gælder. For hende er mental styrke ikke et ekstra lag oven på fysikken – det er en lige så vigtig del af præstationen.
Optakten til DM er ikke gået snorlige. Efter kvalifikationen har kroppen sagt fra, og en overbelastning har krævet ro. Alligevel er troen på egne evner intakt.
“Udover fysikken lige nu, så er det klart det bedste, jeg nogensinde har været,” siger hun.
“Mentalt er jeg et rigtig godt sted, så forudsætningen for at lykkes er der,” siger Katrine, som udover DM har VM i efteråret som det ultimative mål lige nu.
Fremtiden?
Ved siden af tumblingen læser Katrine en kandidat i konkurrence- og eliteidræt på SDU. Hverdagen er pakket med studie, eksamen og træning – fire springtræninger og to styrketræninger om ugen og stort fokus på forberedelse, restitution og kost. Hun ved ikke, hvor længe hun fortsætter. Havde man spurgt hende for et år siden, havde svaret måske været, at VM i efteråret kunne blive det sidste. Nu er hun mere åben.
“Lige nu synes jeg, at det – selvom det er hårdt – er helt vildt fedt at leve på den her måde. Hvis kroppen tillader det, fortsætter jeg så længe, jeg kan og gider.”
Først venter DM. Her handler det for Katrine både om at præstere, om at vise niveauet fra kvalifikationen igen – og om at jagte den individuelle titel, der stadig mangler på cv’et. Men vigtigst af alt handler det om at gøre det på den måde, der har bragt hende tilbage til sporten: med glæden som drivkraft og med sig selv ved roret.
