Kom til GymDanmarks Årsmøde 2025
Lørdag den 15. november holdes GymDanmarks Årsmøde i Idrættens Hus i Brøndby. Årsmødet er forbundets øverste myndighed, og foruden selve Årsmødet bliver det en dag med spændende workshops på programmet.
Noget bliver helt som det plejer. Noget er helt nyt.
På GymDanmarks Årsmøde 2025 kan I nemlig både deltage i spændende workshops og i det formelle Årsmøde med bl.a. uddeling af prisen til Årets Forening.
Dagen begynder kl. 13.00 med et inspirerende oplæg ved Karen Christina Spuur, som med afsæt i forskning og praksis gør os klogere på, hvordan bevidsthed om generationer kan styrke samarbejdet og forebygge friktion i foreningerne. Derefter er der seks workshops, hvor I kan hente ny viden, konkrete værktøjer og inspiration til udviklingen af jeres forening. Vælg mellem:
- Generationers forskelligheder og samarbejde på tværs (vi arbejder videre ud fra det fælles oplæg)
- Ansatte og frivillige i foreningen – skab det gode samspil
- Forældreguide – få forældre til at blive en aktiv ressource i jeres forening
- GymDanmarks børne- & ungesyn – hvordan skaber vi trivsel og konkurrence i balance?
- Fit2Go – oplev et nyt og fleksibelt træningstilbud med fokus på fællesskab og funktionel fitness
- Fundraising i praksis – få midler til mere bevægelse og nye aktiviteter i foreningen
Få indflydelse på Årsmødet
Efter workshoprunderne holdes det formelle Årsmøde, som I kender det kl. 16.30 – med fokus på forbundets vedtægtsbestemte punkter, herunder beretninger, regnskab og valg. Det formelle årsmøde er fortsat et vigtigt forum for indflydelse, orientering og dialog mellem foreninger og forbund. Desuden kårer vi Årets Forening 2025.
Frist den 15. september
- Fristen for at indstille en forening til den fornemme titel er den 15. september, og du kan finde yderligere oplysninger og link til indstilling her.
- Forslag, som ønskes forelagt og behandlet på Årsmødet, skal sendes til GymDanmarks Forbundskontor på info@gymdanmark.dk senest den 15. september 2025.
- Fristen for at (gen)opstille til GymDanmarks frivillige enheder er ligeledes den 15. september. Hvis du ønsker at (gen)opstille, skal du gøre det via tilmeldingslinket.