Ny licensguide for gymnaster: Vigtige ændringer fra sæson 2024
I GymDanmark har vi opdateret vores licensguide, som en nødvendig konsekvens af opdatering af forbundets IT-systemer. Den væsentligste ændring er, at licensen fremover alene kan løses enkeltvis.
Licenskøb kan fremadrettet ske på to måder:
- Gymnasten/forældre køber/fornyer licensen selv (GymDanmark anbefaler)
- Foreningen køber/fornyer licenserne enkeltvis for gymnasterne
Hvem skal have konkurrencelicens?
For at kunne deltage i en GymDanmark konkurrence på regions- eller forbundsniveau kræves der gyldig national konkurrencelicens for perioden 1. august – 31. juli. Der er dog enkelte undtagelser (begynder konkurrencelicens og GymID)
Hjælp til kommunikation, til foreningens medlemmer
Alle foreninger har modtaget mail om ændringerne, samt forslag til kommunikation til medlemmerne. Skulle I mod forventning have misset denne information, skriv da til os på sport@gymdanmark.dk eller ring på tlf. 4344 2200.
Alt det praktiske
- Licenskøb sker via dette link
- Der er to typer licens: Begynderlicens og national konkurrencelicens
- Priser:
- Begynderlicens 105 kr.
- National konkurrencelicens 265 kr.
- Gyldighed: Licenserne gælder for én sæson (1. august – 31. juli)
- Licens skal være købt inden deltagelse i konkurrence