Årets Forening 2023: Sønderlundskvarterets Idrætsforening - GymDanmark

Årets Forening 2023: Sønderlundskvarterets Idrætsforening

I et skarpt felt med fire andre nominerede foreninger løb Sønderlundskvarterets Idrætsforening med titlen som Årets Forening 2023. Kåringen fandt sted på GymDanmarks Årsmøde lørdag i Idrættens Hus.

Først var de 27, så var de fire, og til sidst var der en….  nemlig Sønderlundskvarterets Idrætsforening der løb med titlen og æren som Årets Forening 2023. Med prisen følger også en gavecheck på 10.000 kr. til Chopar.

”Det er ikke tit, jeg er mundlam. Men det er jeg faktisk nu,” lød det fra en meget glad og rørt formand Hanne Bertelsen, som modtog prisen på foreningens vegne.

”Jeg havde slet ikke regnet med, at vi ville vinde, men 1000 tak for prisen. Jeg er virkelig rørt,” sagde Hanne Bertelsen.

27 foreninger var indstillet til prisen, heraf blev fire nomineret, og GymDanmarks bestyrelse udpegede vinderen. Prisen blev overrakt af bestyrelsesmedlem Mette Schmidt Rasmussen på GymDanmarks Årsmøde. Mette Schmidt Rasmussen fremhævede, at Sønderlundskvarterets Idrætsforening får prisen af flere årsager, og at hun synes, at foreningens initiativer er meget inspirerende. Her nævnte hun blandt andet samarbejdet med børnehaver i Roskilde, hvor der hver uge kommer 15 børnehaver og to specialgrupper og træner. Hun nævnte også tilbuddene til de ikke foreningsvante børn og udviklingen af to opvisningshold.

Mette Scmidt Rasmussen sagde, at bestyrelsen i valget af Sønderlundskvarterets Idrætsforening havde bestyrelsen lagt vægt på at:

  • Foreningen tilbyder et bredt udvalg af gymnastik- og fitnesshold for både børn og voksne i alle aldre
  • Sønderlundskvarterets idrætsforening har fokus på at skabe lige muligheder for fællesskaber. Dette gør de ved bl.a at lave samarbejde med børnehaver, skoler mm. Derudover laver de forløb med børn der ikke er foreningsvante for at få flere ind i foreningslivet.
  • Foreninger sørger for at uddanne deres trænere løbende.
  • De laver mange initiativer for at fastholde børn og unge i foreningen, både via uddannede trænere og initiativer der har fokus på en ikke-mobbe-kultur.
  • Samlet set gør de en stor forskel for gymnastik og fitness i Danmark – for gymnasterne i foreningen, men også for børn lokalt i børnehaver, skoler og børn og familier uden for foreningslivet.

Om Sønderlundskvarteret Idrætsforening

  • Etableret i 1997 i Roskilde
  • SIF har siden etableringen i 1997 haft som målsætning at skabe sociale relationer og netværk
  • SIF er derfor meget mere end blot gymnastik
  • SIF har som grundtanke at foreningslivet og idrætten skal være rammen for fællesskaber og aktiv deltagelse. Der skal være plads til alle uanset forudsætninger
  • Antal medlemmer: gymnastik: 464 fitness: 62

De nominerede til Årets Forening 2023

  • Toreby Sundby Gymnastik
  • Bryrup IF – Gymnastikafdeling
  • Sønderlundskvarterets Idrætsforening
  • Silkeborg Gymnastik Forening
  • Se tidligere vindere

    GymDanmark har kåret Årets Forening i forbindelse med Årsmødet siden 1995.

    • 2022: Farum Gymnastikforening
    • 2021: Aalborg Idrætsgymnastikforening (AIG)
    • 2020: Gjellerup Sdr.
    • 2019: Lyngby og Gentofte Gymnastik
    • 2018: Øster Hornum IF – gymnastik
    • 2017: Nivå GF
    • 2016: Vejlby IK
    • 2015: Randers Gymnastiske forening
    • 2014: ODK (København)
    • 2013: Svendborg GF
    • 2012: Silkeborg GF
    • 2011: TPI Tarup Paarup
    • 2010: Munkebjerg Gym og Hop
    • 2009: Slagelse GF
    • 2008: Viborg GF
    • 2007: Gladsaxe IF
    • 2006: Rødovre & Omegns GF
    • 2005: Vgf89
    • 2004: Ll. Næstved
    • 2003: Greve IF Gymnastik & Trampolin
    • 2002: Vejen GF
    • 2001: Bellinge
    • 2000: Esbjerg Gymnastikforening
    • 1999: Kjøbenhavns Gymnastikforening
    • 1998: Haslev T.T.
    • 1997: Karlslunde SG & I
    • 1996: Gymnastikforeningen Køge Bugt
    • 1995: Randers Gymnastiske forening

GymDanmarks bestyrelse

  • Anders Jacobsen (Formand)
  • Christina Busk (Næstformand)
  • Trine Frederiksen (Bestyrelsesmedlem)
  • Mette Schmidt Rasmussen (Bestyrelsesmedlem)
  • Lars Rasmussen (Bestyrelsesmedlem)
  • Heidi Frederikke Sigdal (Bestyrelsesmedlem)
  • Lotte Kok (Bestyrelsesmedlem)

Christina Busk er ny næstformand, og Heidi Frederikke Sigdal og Lotte Kok er nye bestyrelsesmedlemmer.

Referat fra Årsmøde

Aarsmøde 2023 Referat