Billetsalget er i gang til DM i TeamGym og Tumbling - GymDanmark

Billetsalget er i gang til DM i TeamGym og Tumbling

Som noget nyt kan du denne sommer glæde dig til et brag af et Danmarksmesterskab, når landets absolut bedste TeamGym-gymnaster og Tumblere lørdag den 10. juni samles i Brøndby Hallen for at afgøre, hvem der i år kan kalde sig Danmarksmestre 2023. Programmet er spækket med det bedste gymnastik, du kan opleve indenfor TeamGym og Tumbling. 

Det er ikke kun Danmarks bedste TeamGym-gymnaster og Tumblere, du kan opleve ved dette spektakulære event, faktisk er gymnasterne også blandt Europas og verdens bedste. Ved seneste EM i TeamGym vandt Danmark guld for herrer, mixholdet vandt sølv og dameholdet bronze. Ved EM i Tumbling vandt Danmark både guld og bronze i den individuelle konkurrence og ved VM senere på året sølv i holdkonkurrencen. Der er med andre ord mulighed for ikke bare at opleve Danmarks, men også nogle af verdens bedste gymnaster ved DM i TeamGym og Tumbling 2023

 

Køb billetter

Lørdag den 10. juni 2023 i Brøndby Hallen

Køb billetter

Hold dig opdateret

Siden opdateres løbende med nyeste info

Læs mere

Program

Du vil til DM kunne opleve følgende:

TeamGym

  • Danmarksmesterskab Herrer, Damer og Mix
  • Dansk Juniormesterskab Drenge, Piger og Mix
  • Dansk Minimesterskab Drenge, Piger og Mix

Tumbling

  • Danmarksmesterskab Herrer og Damer
  • Dansk Juniormesterskab Drenge og Piger
Se hele programmet

Dem skal du se til Danmarksmesterskaberne

  • TeamGym
    De fire bedste hold i hver række (senior, junior, mini), som har kvalificeret sig gennem sæsonens konkurrencer.
  • Tumbling
    De otte bedste senior herrer/damer fra forbundsmesterskaberne, otte bedste junior drenge og piger fra forbundsmesterskaberne, samt de fire bedste junior drenge og piger fra Efterskole DM