Landstræner i GymDanmark gennem 25 år
Den 14. februar 2023 har rumænskfødte Marian Rizan 25-års jubilæum som dansk landstræner i Idrætsgymnastik. Størstedelen af tiden for de mandlige idrætsgymnaster. Mød her en landstræner, som har oplevet det meste som gymnast og træner gennem fyrre år.
Det hele begyndte i Rumænien
Det var Marians storebror, der fik ham til at gå til gymnastik, og selvom der på det tidspunkt var et stort fokus på smidighedstræning, som ikke var Marians favorit, blev han bidt af Idrætsgymnastik.
‘Min bror lærte mig den gode basisgymnastik. Jeg var allerede god til bensving og barre, og resten hed dengang basisgymnastik’
Marian begyndte som ung gymnast i 80’erne, hvor idrætsgymnastik i Rumænien var den mest populære idræt i landet.
‘Vi talte sammen i familien om, at jeg skulle flytte til Bukarest, hvor jeg kunne gå på en sportsskole, hvor træning, skole og bolig var samlet på et sted og gav mulighed for at træne mere. Det var en svær tid, men også meget spændende og der, at min fascination og interesse for idrætsgymnastik for alvor blev grundlagt’.
Året var omkring 1985 og rollemodellen hed Dan Greco, som på det tidspunkt var verdensmester i Idrætsgymnastik i ringe. Marian trænede to gange om dagen, morgen og eftermiddag/aften, og indimellem gik han i skole. Om tiden på den særlige sportslinje siger Marian med et glimt i øjet:
‘Det var en sjov tid, og vi kunne ikke pjække fra skole dengang, så vidste lærerne nemlig lige præcis hvor vi var: I træningshallen’, smiler Marian.
Kamp om pladserne på landsholdet
‘Vi var 25 på bruttolandsholdet, men kun seks fik lov at repræsentere Rumænien ved internationale konkurrencer, og jeg var én af dem’
Det lykkedes også Marian at blive rumænsk AA-mester i både 1986 og 1987 i konkurrence med 36 andre gymnaster. Dengang kunne man ikke stille op i disciplinerne alene.
Helt til tops, set med internationale øjne, nåede Marian sit gymnastiske højdepunkt ved at kvalificere sig til OL i både 1988 og 1992. Faktisk havde han også kvalificeret sig i 1984, men pga. rumænsk udelukkelse kunne han ikke opnå visum og stille op. Og selvom det – med de fleste sportsfolks øjne – at kvalificere sig til OL, ville være et sportsligt højdepunkt i sig selv, var det anderledes for de rumænske gymnaster. Marian fortæller:
‘Det betød ikke så meget at blive kvalificeret, det blev nærmest forventet, når du gik på sportsskolen. Det eneste, der talte, var, hvilken medalje du kunne vinde, og ikke bare sølv eller bronze, nej det var kun guldmedaljen, der for alvor battede’.
Læs mere om Marians sportslige præstationer her
Fra gymnast til trænerakademi
I 1991 gik Marian på et rumænsk trænerakademi med specialisering i gymnastik, hvor han sideløbende med sin træneruddannelse også arbejdede som landstræner igennem syv år for de rumænske gymnaster.
Til spørgsmålet om, hvad Marian oplevede som den største forskel på at træne idrætsgymnastik, da han kom til Danmark i 1998, svarer han:
‘Jeg var imponeret over danskernes niveau og fik tit spørgsmålet, hvorfor er de så gode til Idrætsgymnastik i Rumænien? Det første der slog mig dengang var, at hvis man gik på sportsskolen, så havde man også mulighed for at træne to gange om dagen. I Danmark trænede de fleste én gang om dagen, og alligevel var de på et ret højt niveau. Jeg er dog overbevist om, at det gør en forskel, det betyder noget hvor meget man træner. Så kan vi gøre det i Danmark, kan vi forbedre vores niveau’.
Drømmen om de Olympiske lege
Danmark har endnu til gode at kvalificere en mandlig idrætsgymnast til OL, vi har været tæt på, men er endnu ikke lykkedes helt i mål.
Når Marian ser tilbage på nogle af de største oplevelser, fremhæver han blandt andet: ‘Jeg husker fx Tue Lodals VM-finale i 2001, hvor jeg for første gang for alvor hørte, at der blev talt om danske gymnaster i internationale kredse. I nyere tid står vores guldmedaljer ved Northern European på hjemmebane i 2014 helt klart som noget af det største. Vi havde kæmpet mod finnerne i mange år, men denne gang lykkedes det at slå dem og vinde hele konkurrencen’, smiler en glad Marian.
Som dansk landstræner igennem 25 år har Marian stået i spidsen for de danske herrer ved et utal af internationale konkurrencer, herunder EM’er, VM’er, World Cups og mange flere. Men én stjerne mangler han til samlingen, nemlig den at kvalificere en gymnast til OL:
‘Vi har været tæt på flere gange, men det er det sidste jeg mangler’, smiler en forventningsfuld Marian
Udviklingen i dansk idrætsgymnastik gennem 25 år
Det er umuligt at opsummere alt, hvad der er sket igennem Marians lange trænerkarriere, og at analysere dansk idrætsgymnastiks udvikling gennem de 25 år. Men ét hjørne handler om processen for udvikling af gymnasten og om dette siger Marian:
‘Vi fokuserer i dag rigtig meget på processen for udvikling. Globalt set har idrætsgymnastikken udviklet sig rigtig meget. Vilkårene er anderledes i dag, og vi ser anderledes på, hvad den bedste udvikling for en gymnast er, end vi gjorde dengang for mere end fyrre år siden hvor jeg selv var gymnast. Vi har i dag samme niveau i Danmark, som de har i Rumænien, på trods af, at de har samme vilkår og faciliteter som de havde dengang. Men hvor de dengang var en af verdens førende nationer, lykkes de ikke længere med at kvalificere sig til OL. At lykkes handler derfor om meget mere end vilkårene for gymnasterne.’
Marian drømmer stadig om at kvalificere en gymnast til OL, men han er realistisk omkring, at der er et stykke vej til, at den drøm kan gå i opfyldelse.
‘Havde vi gjort tingene ,som vi gør i dag, dengang jeg startede, så ville chancerne for at kvalificere en gymnast til OL være større ,end de er lige nu, men håbet, troen og drømmen om OL er fortsat intakt og heldigvis er der så meget andet indtil da at glæde sig over’, afslutter Marian med et stort smil.
Læs om GymDanmarks træneruddannelse her
Mere om Marian Rizan
Marian Rizan er 56 år og født i Rumænien. Han har som aktiv idrætsgymnast deltaget ved OL i både 1988 og 1992, hvor hans bedste individuelle resultat blev en 9. plads i bensving i 1988 (nr. 1 fik karakteren 10 i alt). Var kvalificeret i 1984 men pga politisk uro kunne man ikke få visum til LA/USA. Ved EM i 1987 vandt han bronze i bensving og barre, og ved VM i 1989 blev han nr. 4, også i bensving og barre.
Marian stoppede sin aktive karriere i 1991, hvor han kastede sig over trænergerningen og blev landstræner for det rumænske landshold fra 1994 – 1996. I 1998 kom han til Danmark med sin familie og fik job som dansk landstræner for idrætsgymnasterne.
Udover at være landstræner i GymDanmark er Marian til daglig cheftræner i Gymnastikforeningen Gefion i København NV.
