Hvem skal være Årets Forening 2022?
I GymDanmark ønsker vi at hylde foreningsidrætten ved hvert år at kåre ’Årets Forening’. Vinderen hædres på GymDanmarks Årsmøde den 12. november og du kan være med til at bestemme hvem det bliver.
Hvem kan indstilles?
Alle GymDanmarks medlemsforeninger kan indstilles og skal for at blive nomineret opfylde ét eller flere af disse kriterier:
- tilbyde medlemmerne et bredt udvalg af aktiviteter, gymnastik- og fitnesstilbud
- arbejde målrettet med initiativer der skaber trivsel og gode træningsmiljøer i foreningen
- sikre kompetente trænere ved kontinuerlig deltagelse i GymDanmarks kurser og uddannelser
- arbejde for at understøtte GymDanmarks strategi om fastholdelse af børn og unge
- gøre en positiv forskel for gymnastik og/eller fitness i Danmark
Hvem og hvordan kan man indstille?
Alle kan indstille en forening til GymDanmarks bestyrelse. Klik på nedenstående link og download skema som skal udfyldes og indsendes til info@gymdanmark.dk seneste den 15. september.
I starten af oktober offentliggøres de nominerede foreninger. På Årsmødet kåres vinderen som modtager gavecheck fra forbundets tøjleverandør CHOPAR til indkøb at lækkert tøj til foreningen.