GymDanmark bliver medlem af det Internationale Funktionel Fitness Forbund (iF3)
Funktionel Fitness har været en del af GymDanmark i årevis, og med indmeldelse i det internationale Forbund for Funktionel Fitness, bliver vi en endnu stærkere part i udvikling af sporten, både nationalt og internationalt.
I GymDanmark er Funktionel Fitness ikke en ny disciplin. Sporten har levet årevis som en naturlig del af træningsaktiviteterne i danske gymnastik- og fitness foreninger og i GymDanmark har vi længe kunne tilbyde træneruddannelse til fitnessinstruktører. Men for første gang, arrangerer GymDanmark nu i samarbejde med Rx’d Events ’Funktional Fitness Challenge 22’ en konkurrence for alle med interesse for funktionel fitness. GymDanmark ønsker med denne konkurrence at give alle mulighed for at deltage, også udøvere uden for forbundets medlemsforeninger. Alle skal kunne deltage uanset niveau, dagligt træningssted og tilhørsforhold.
GymDanmarks formand Anders Jacobsen siger ’Funktionel Fitness er allerede en disciplin som mange dyrker i vores foreninger som en naturlig del af træningen og flere trænere uddanner sig på vores uddannelser. Med ’Funktionel Fitness Challenge 22’ tilbyder vi nu også muligheden for at konkurrere i disciplinen. Nationalt er vi rigtig godt med og med medlemskab af iF3 får vi nu også mulighed for at præge sporten internationalt og tilbyde danske atleter deltagelse i internationale Funktionel Fitness-konkurrencer’.
Allerede til august får danske atleter altså mulighed for at deltage i verdensmesterskabet i Functional Fitness som afholdes 26. – 28. august i Moskva, samt en Master konkurrence i efteråret.
Læs iF3′ pressemeddelelse om optagelse af GymDanmark (https://functionalfitness.sport/gymdanmark-becomes-official-national-fitness-federation-in-denmark/)
Mere om iF3
Internationale Functional Fitness Federation (iF3) is the international governing body for competitive functional fitness. iF3 is a 501(c)(3) non-profit organization made up entirely of volunteers who work to serve the best interests of the sport and athletes.
Vil du vide mere om Funktionel Fitness i GymDanmark, så kontakt en medarbejder på forbundskontoret i GymDanmark