Beslutninger fra GymDanmarks Årsmøde 2021
36 medlemsforeninger deltog, og vedtog, lørdag den 13. november nye vedtægter for GymDanmark på forbundets Årsmøde i Kolding. Herudover blev der valgt nye medlemmer til de frivillige enheder og forbundets kommende strategi blev præsenteret.
Repræsentantskabet godkendte også regnskab for 2020 og budget for 2022, herunder en 2% fremskrivning af takster for 2022/2023. På mødet blev også drøftet fælles retningslinjer, økonomi, uddannelsernes tilgængelighed og kommercielle partnerskaber.
Strategi 2022 – 2023
Bestyrelsen fremlagde strategi 2022 – 2025 med et overordnede mål om, at fastholde medlemmer i medlemsforeningerne. Vi vil skabe så gode miljøer som muligt for alle, der allerede er, eller ønsker at være, en del af GymDanmark.
Strategien operationaliseres i fire strategiske spor:
- National konkurrencestruktur med afsæt i Etisk Kodeks der kan danne grundlag for udvikling af konkurrencestrukturer og reglementer. Effekten skal skabe bedre trivsel og udvikling hos gymnaster.
- Træneruddannelse. Dobbelt så mange foreninger som i dag, skal benytte GymDanmarks uddannelser for at sikre at alle gymnaster og fitnessudøvere mødes af en kompetent træner, uanset alder, niveau og ambitioner.
- Fastholdelse af unge i gode foreningsmiljøer. Vi vil udvikle og udbyde aktiviteter til foreninger der vil arbejde med fastholdelse.
- Vækst i Fitness og nye konkurrence- og eventformer. Fitness er i fortsat vækst i GymDanmark og endnu flere inaktive danskere skal med. I dette spor vil vi arbejde med nye konkurrence- og eventformer i fitness for at tiltrække nye medlemmer til foreningerne.
Valg 2021
På Årsmødet blev der også (gen)valgt medlemmer til forbundets frivillige enheder.