Hæder og priser ved Årsmøde 2021
Hvert år kårer GymDanmark Årets Forening på Årsmødet. I nomineringen tages der udgangspunkt i, at foreningen gør en positiv forskel i Gymnastik Danmark. At Foreningsmiljøet er kendetegnet ved at være velfungerende og udviklingsorienteret, herunder at foreningens trænere aktivt deltager på kurser og uddannelser i GymDanmark. Endeligt er det kendetegnene for Årets Forening at have et bredt udvalg af aktiviteter og tilbud til foreningens medlemmer.
I 2021 blev det Aalborg Idrætsgymnastikforening (AIG) der løb med titlen, æren og gavekortet fra GymDanmarks samarbejdspartner CHOPAR på 10.000 kr. Herudover var Havdrup GF, Lillerød Gymnastik og Greve Gymnastik og Trampolin nominerede.
Pokaler
- Idrætsgymnastikpokalen, Ralf Petersen
- Trampolinpokalen, Trine Frederiksen
Ærestegn
Afgående bestyrelsesmedlemmer Morten Rasmussen og Lene Christiansen modtog GymDanmarks ærestegn
Æresmedlem
Afgående formand for Ordensudvalget Jens Steensager blev udnævnt til æresmedlem i GymDanmark