Vær klar til sæson 2021 – deltag på vores mange kurser og uddannelser
Kalenderen bugner af gode uddannelser og kurser til alle typer af trænere og behov – vi har planlagt en væld af spændende og lærerige uddannelser og kurser.
En ny sæson banker på og det betyder tid til uddannelse og ny inspiration til træningen. I år kan du bl.a. deltage på vores GymTræner-og Fitnesscamps seks forskellige steder rundt om i landet. Der er kurser og uddannelser til alle slags trænere på hver camp – om du træner foreningens familiehold, fitnessholdet eller konkurrencegymnasterne.
Vi opfordrer jer til i foreningen at fylde bilen og tage af sted sammen. Kommer du alene er der rig mulighed for at skabe nye relationer med trænere, der ligner dig. Sammensæt weekenden med præcis de kurser og uddannelser du vil. Forplejning og overnatning er inkluderet i priserne. Alle skal mødes af en kompetent træner.