Forsamlingsloftet løftes til 50 personer for udendørs idræt
Fra mandag den 22. marts løftes forsamlingsloftet for udendørs idræt fra 25 til 50 personer. For gymnastik og fitness betyder lempelsen, at mange af de aktiviteter vi lærte at kende i efteråret, nu er mulige igen.
Mulighed for træning under overdækning
Selvom solen ikke skinner hver dag, er der masser af muligheder for at mødes til god træning og samvær. Vidste du fx at kulturministeriet nu har præciseret, at det er muligt at træne under overdækning (uden sider) som fx telt, pavillon, halvtag mv.?
Kulturministeriet skriver ”Det er vores vurdering, at det fortsat vil være at betragte som udendørs, hvis idrætsaktiviteten foregår under en overdækning uden ”vægge”, f.eks. under en pavillon, et telt uden sider eller lignende former for overdækning. Det vil også fortsat betragtes som udendørs, hvis 3 af 4 sider i et telt f.eks. er taget af.”
Få inspiration til udendørs træning her
- Download gratis træningsplaner til dans, yoga, funktionel træning og udendørs fitness
- Kom godt i gang med udendørs fitness, download træningsforslag og øvelseskort
- Klæd dine trænere på til fitness, se kursuskalenderen her
- Få masser af træningsinspiration på Bevæg dig for Livets Facebookside her