Deltag i forskningsprojekt om "Det gode idrætsmiljø for unge" og vind fede præmier - GymDanmark

Deltag i forskningsprojekt om “Det gode idrætsmiljø for unge” og vind fede præmier

GymDanmark er med i videnskabelig undersøgelse af, hvad der fremmer unges trivsel i og fortsættelse med idræt.

 

  • Er du mellem 12 og 20 år, så svar på spørgeskemaet nedenfor og deltag i lodtrækningen om billetter til junior NM, TeamGym i Randers 18. april.
  • Deltager der gymnaster fra din forening, så deltager foreningen også om lodtrækning af en voucher med en gratis overnatning på Scandic. 

At dyrke idræt i en forening er positivt for mange aspekter af unge menneskers liv. Desværre viser statistikkerne at unge idrætsudøvere ofte falder fra i overgangen fra barndom til ungdomslivet. Det er ærgerligt både for den enkelte, foreningerne, GymDanmark, men også for hele samfundet.

Desværre har de undersøgelser der findes, ofte fokuseret på ting udenfor sportens verden, eksempelvis flere lektier, interesser for fester osv. Det betyder, at de er svære som idrætsforbund og foreninger at handle på. Vi ved alt for lidt om, hvad der inden for sportens verden, gør at mange unge falder fra. Derfor er GymDanmark gået med i en større undersøgelse, som foretages af idrætsforskere på Københavns Universitet, som netop fokuserer på forhold indenfor sportens verden.

Projektet er vigtigt af to grunde:

  • Det undersøger den betydning, holdmiljøer og træneradfærd har for unges trivsel, motivation og fortsættelse i idræt.
  • Resultaterne vil give konkret viden om, hvordan man via holdmiljø og træneradfærd i foreningerne kan øge trivsel, motivation og fortsættelse i idræt, og dermed mindske frafaldet.

Udfyld survey og vind

Udfyld spørgeskema

Klik og udfyld

Mere info om projektet

Få meget mere information omkring forskningsprojektet

Læs mere