Tumblerne udtaget til VM i Tokyo
Denne weekend afholdtes den sidste udtagelseskonkurrence hvor der blev sat navne på alle VM-pladserne. Det var efter deltagernes eget udsagn en rigtig god weekend fyldt med masser af tumbling og højt humør. Det blev til ialt fire senior-herre pladser og tre til kvinderne. Det er en samlet stærk dansk delegation, om hvem landstræner Oliver Høgfeldt Bay siger:
Det er en stærk trup, og på både herre- og damesiden er vi klar til at gå benhårdt efter danmarks bedste resultat til dato. Det er så fedt at opleve hvordan ALLE bakker alle op, til trods for at de i øjeblikket er hinandens allerstørste konkurrenter. Til VM har vi primært fokus på den enkelte og den enkeltes præstation som også de individuelle målsætninger sættes efter. De overordnede målsætninger er tre individuelle finalepladser (2 herrer 1 dame), samt finalepladser for begge hold, og selvfølgelig efter medalje til herrerne i holdfinalen.
VM 2019 afholdes i Tokyo/Japan, 28. november – 1. december 2019
Udtagene tumblere til VM 2019
- STEFFENSEN Rasmus (Silkeborg P/D)
- PIHL Lasse (Flemming Efterskole Gymnastikforening)
- HANSEN Rasmus Beck (Odense Gymnastik Forening)
- MATTHIESEN Adam Scharf (Odense Gymnastik Forening)
- NØRBY Johanne Lassen (Odense Gymnastik Forening)
- HANSEN Sara la Cour (Odense Gymnastik Forening)
- ØRSKOV Sara Raunholt (Outrup GUB)